Luftfoto Ole Malling.

Solvang, Lejres kommunes socialpædagogiske botilbud

Hist hvor vejen slår en bugt – ligger Slottet nok så smukt. Vejen er Vintappervej i Bramsnæs, og bugtet er svinget umiddelbart inden vejen drejer af mod Rye, og der går en sidevej til Jenslev.

Tekst Robert Dumong. Foto Ole Malling

Grunden, hvor Slottet ligger er en udstykning fra den nærliggende gård Maglehøj, blev i sin tid solgt fra da gårdejer Niels Peter Hansens barn døde fordi den nærmeste læge skulle hentes i Hvalsø.

For at forhindre at noget lignende skete igen – solgte han jorden til en læge, som opførte den markante bolig, som straks blandt de lokale blev kaldt slottet. Et navn der har holdt sig lige siden.

Husets historie – Woels periode
En lægepraksis så langt ude på landet var ingen lukrativ forretning, så lægen holdt blot 2 år, så blev huset solgt til en købmand Woel, og det er fra hans søn, forfatteren Cai Woel, at vi har historien. Købmand Woel var mere handelsrejsende end egentlig købmand med butik og derfor på rejse det meste af tiden.

Woels hustru, der var en del yngre end han, var meget overladt til sig selv, og for at få lidt indhold i dagligdagen omdannede hun huset til et pensionat, som var meget besøgt af københavnere.

Den aktive fru Woel, arrangerede det senere så tuberkuløse patienter fra Boserupminde, blev indlogeret. Det var begyndelsen til en institution på stedet, og man byggede det første anneks, som kunne rumme 30 personer.

Det blev en stor succes, men i 1919, kort før manden døde, solgte fru Woel Solvang og flyttede til København.

Skiftende ejere
I årene efter havde huset skiftende ejere. En tid var der en slagterbutik, inden man indrettede et sygehjem. Det blev solgt til diakon Christian Gamborg Holm og fr Ruth, der var sygeplejerske, og sammen videreførte de arbejdet.

Frem til 1951 blev Solvang drevet som en slags plejehjem, hvor kommunen af mangel på samme, anbragte deres ældre. Kolonien Filadelfia, der har flere filialer rundt i landet, købte Solvang i 1951. 

I dag
I dag er bofællesskabet drevet af Lejre Kommune. Det skete i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. Op til da havde driften ligget under Amtet, som havde overtaget efter Filadelfia omkring 1980. 

Siden Slottet blev bygget er der sket en markant udvidelse af bygningsarealerne, og Slottet, der nu rummer administrations lokalerne, er i dag en smukt indarbejdet del af et større kompleks, som indeholder 30 selvstændige boliger, hver på ca. 60 m2. 

En slentretur gennem komplekset er en positiv oplevelse.

Spredt mellem de enkelte boliger ligger mindre fælles opholdsstuer, spiseafdelinger og 2 centralkøkkener. Det er nærmest at opfatte som en mindre landsby, hvor de ofte sårbare beboere har mulighed for at dyrke fælles interesser og samtidigt kan trække sig tilbage, hvis det er behovet.

Det ansatte personale er veluddannede, og har i flere tilfælde arbejdet på Solvang i en længere årrække. De har en udpræget empati overfor beboerne, er bevidste om, at der ofte skal tages særlige hensyn, og formår at kombinere individuel behandling, samtidigt med der tages hensyn til fællesskabet.

Visitering
Hvis man ønsker at blive en del af bofællesskabet, kræver det kommunal visitering og henvisning, og blandt de 30 nuværende beboere er der 6 som er oprindeligt fra Lejre.

Opholdet på Solvang er ikke begrænset til en vis periode, så beboerne risikerer ikke en pludselig forflyttelse, som kan give den enkelte personlige problemer. En enkelt har boet på stedet i mere end 20 år, og kontinuiteten er en basal tryghed, for beboerne.

Et problem er dog de trafikale forhold. Kun 4 beboere er selvtransporterende og nærmeste busrute ligger 1 km fra Solvang. Det har afholdt flere, som var visiteret, fra at flytte ind. Gennem flere år har man forsøgt, at få den lokale busrute omlagt, men forgæves. Aktuelt arbejdes på at skabe bedre adgangsveje til Rye i samarbejde med Natur og Miljø området.