Søtorvet Hvalsø o Lejre byder blandt andet på flotte nye og moderne lejligheder. Lejlighederne sælges gennem EDC

På toppen af bygningen bliver der 11 ejerlejligheder med forskellig indretning og med en stor fælles tagterrasse.

En dynamisk, aktiv og sammenhængende bymidte

Annonce

Søtorvet bliver det naturlige bindeled, der samler kultur og handelsliv, når byggeriet er tilendebragt.

Tekst af Conny Probst.

HVALSØ: En kort status på byggeriet?, siger Kim Kanstrup: Vi forventer, at man kan flytte ind i de 24 lejeboliger i 2. kvartal 2023.
Der er en pæn venteliste allerede. Men der er stadig mulighed for at skrive sig på ventelisten. Der gør man på www.søtorvet.dk.
I den anden bygning, der skal huse en ny Aldi-butik, kunne jeg godt ønske mig, at vi havde været lidt længere fremme. Hovedkloakken er lagt nu. Men det har taget lidt længere tid at flytte en transformerstation, end vi havde forventet.
Nu klør vi på, og når vi går på juleferie, så skulle der gerne være rejst betonelementer, så man kan se konturerne af bygningen.

Ejerlejligheder

På toppen af bygningen bliver der 11 ejerlejligheder med forskellig indretning og med en stor fælles tagterrasse.
Nogle af lejlighederne får tillige egen terrasse og andre en altan. Lejlighederne bliver på mellem 87 og 106 kvadratmeter, og salget er gået i gang.
Vi forventer, at bygningen med Aldi og ejerlejlighederne – og med en tandlægeklinik for enden af bygningen – er færdig i tredje kvartal 2023.

Sammenhæng

I løbet af foråret bliver parkeringsarealet også færdigt.
På p-arealet og på opholdsarealerne bliver der opsat bænke, plantet en del træer og anlagt regnvandsbede, fortæller Kim Kanstrup.
-Der bliver gjort en del for, at det kommer til at fremstå grønt og indbydende. Og så er krydsningen af Søvej blevet meget mere trafiksikker, end den var på den ”gamle” Søvej.
-Når vi er færdige med at bygge, så er der 11.000 kvadratmeter ny bymidte.
-Vi glæder os til at blive færdige. Det kommer til at være en hel anden dynamisk og sammenhængende bymidte. En entydig bymidte.
-Samtidig kommer hallen og kulturhuset til at hænge mere sammen med byen. Det har været en del af planen fra start af.
-Når hele området er færdigt, bliver det en styrkelse af de erhvervsdrivende på Søtorvet og af byen som helhed.

Vi skal handle lokalt

-Det, vi er i gang med, er i virkeligheden det, der blev besluttet i kommunens ”Helhedsstrategi for Hvalsø Bymidte 2012”, siger Kim Kanstrup.
-Nu er vi kommet i mål med en del af strategien; Opførelsen af Søtorvet og koncentrationen af daglivarehandelen.
-Den seneste periode har generelt været hård for de erhvervsdrivende. Både i forhold til covid, renoveringen af hovedgaden – og nu inflation med stigende omkostninger for alle.
Butikkerne er der kun, når vi støtter dem og handler lokalt. Det gælder alle vores butikker i kommunen, hvis vi fortsat ønsker at have et lokalt handelsliv.

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig