
Sommerfoto af træerne på toppen af Øm Jættestue var med til at presse stendiget, fordi rødderne skubbede på stenene. Derfor blev træerne fjernet for at forhindre samme pres på det restaurerede dige. Her ses jættestuen efter restaureringen af stendiget, men inden alle træer på toppen er fjernet. Foto: Lene Steinbeck
Slumrende firben og arkæologiske dilemmaer
Arbejdet med at restaurere Øm Jættestue er i fuld gang. For arkæologerne er det både en spændende og udfordrende opgave.
Del denne artikel
ØM: Siden 2020 har Øm Jættestue været lukket for offentligheden, fordi stendiget omkring stenaldergravhøjen var truet af sammenstyrtning.
Sidste forår gik ROMUs arkæologer i gang med et omfattende, men nænsomt arbejde med at sikre fortidsmindet fra stenalderen.
Det vakkelvorne stendige var muligvis til fare for besøgende. Men det er ideelt til at huse en gruppe firben, fortalte arkæolog Emil Winther Struve ved et foredrag på Lejre Museum.
– De er flyttet ind i stendiget, som nu både er en del af et fortidsminde og habitat for en koloni af markfirben.
Der er bare den hage, at markfirbens habitat er beskyttet af EU’s naturdirektiver, og det giver panderynker hos arkæologerne.
– Men ikke hos firbenene, der ufortrødent er gået i hi.
Mens de sover, er arkæologerne sat skakmat.
Trærødder og besøgende pressede diget
I en periode var jættestuen muret til, og man kunne godt få fornemmelsen af, at hvis man vovede sig derind, risikerede man, at jættestuen kollapsede om ørerne på en.
Det var ikke det primære problem, forklarede Emil Winther Struve.
Udfordringen var, at de tonstunge sten i diget omkring højen var skredet ud.
– Stendiget er presset af rodnettet fra de træer, der har vokset sig store på højens top, og af de tusindvis af mennesker, der hvert år besøger og kravler på gravhøjen.
Over 5.000 år gammelt
Det var typisk magtfulde slægter, som etablerede jættestuer som gravsteder.
Men gennem årtusinder blev monumenterne genbrugt, fordi der var direkte adgang ind til gravkammeret.
Øm Jættestue kan dateres til midten af bondestenalderen og er omkring 5300 år gammel. Den er også blevet brugt til gravlæggelser i mange år. Sandsynligvis senest i jernalderen, omkring 3-400 e.Kr.
Derefter blev den overladt til sig selv og naturen, indtil den i 1832 blev genopdaget af nogle lokale gårdmandssønner.
Nationalmuseet blev straks tilkaldt og året efter blev fortidsmindet fredet.
Samtidig blev et dige opført omkring højen for at beskytte den mod blandt andet græssende køer og pløjning.
Særdeles solidt byggearbejde
Øm Jættestue er en af de bedst bevarede og mest besøgte fortidsminder. I
2020 blev der ved et rutinemæssigt tilsyn konstateret, at stendiget fra 1830’erne var i en slem forfatning. I 2023 blev der – takket være lokale ildsjæle – afsat penge på finansloven til at restaurere jættestuen.
Det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har ansvaret for fortidsminder i Danmark, og indtil for nyligt stod styrelsen selv for at restaurere dem.
Men som en del af et pilotprojekt blev ROMU som det lokale museum med arkæologisk ansvar for Øm Jættestue hyret til i samarbejde med eksterne fagligheder at foretage arbejdet.
Det blev konstateret, at det indvendige gravkammer var temmelig velbevaret.
Den meget specielle teknik med store og små sten, tørmursfliser og birkebark havde stået distancen og holdt kammeret tørt og sikret mod erosion.
– Der er ikke mange håndværkere, der giver 6.000 års garanti på deres arbejde. Men det kunne de faktisk godt have gjort, dengang, konstaterede Emil Winther Struve.
Flyttedag for firben
Efter udgravningerne og undersøgelserne af jorden, er indgangspartiet blevet restaureret og har fået et nyt, gammelt look.
– I første omgang fik vi lov til at pille ved nordsiden af jættestuen, fordi der er mere skygge, så der er der ikke firben.
– Sydsiden må så vente, indtil firbenene er blevet flyttet et andet sted hen. Det har vi fået tilladelse til af Miljøstyrelsen.
– Så er der bare lige det, at nu er firbenene gået i hi, og vi må ikke flytte dem, før de vågner op igen.
– Derfor er vi ikke færdige med arbejdet endnu.
– Der er blevet bygget et nyt hjem, så det hele er klar til, at de skal flyttes, når de vågner.
– Vi går i gang, når solen har bestemt, at firbenene skal op, men inden de er i gang med at hygge sig alt for meget. Før får vi ikke lov til at gøre noget.
Fakta:
• Øm Jættestue blev opført for omkring 5.300 år siden i midten af bondestenalderen.
• Den er brugt til gravlæggelser over en lang tidsperiode i stenalder, bronzealder og jernalder.
• Gravhøjen blev genfundet i 1832.
• Der blev opført et beskyttende stendige omkring højen, der blev fredet. Diget er altså ikke en del af det oprindelige fortidsminde fra stenalderen.
• Selve gravkammeret er knap to meter bredt, syv meter langt og to meter højt.
• Udvendigt er højen 27-30 meter bred og fem meter høj.
• Når restaureringsarbejdet afsluttes, vil den igen være helt åben for offentligheden.