Skjold og Gefion

Tekst af Robert Dumong

Kong Skjold er en etableret historisk konge, som havde sit kongesæde i Lejre. Det er efterhånden et godkendt faktum, og til hans ære, har vi døbt den lokale naturpark for Skjoldungernes Land.

Ifølge Saxo ægtede Skjold den tyske Alvilde, som var både klog og smuk, men det skete først efter at han havde besejret kæmpen Skate i tvekamp. Men andre kilder fortæller også om et ægteskab med Gefion, som har sin helt egen historie. Om Gefion er den samme som Alvilde, eller hun er en senere bud, står hen i det uvisse.

Men myterne om Gefion er ret så spændende, og selv om handlingerne i hendes liv sker langt fra Lejre. Bliver de god vedkomne på grund af det postulerede ægteskab med Skjold.

Gefion
Islandske skrifter fortæller at Gefion besøgte den svenske kong Gylfe, som lod sig besnære af hendes skønhed og giftede sig med hende. Som morgengave fik hun ret til al den jord hun kunne nå at udpløje fra hans land i løbet af én dag. Til at hjælpe sig avlede hun fire sønner med en jætte, fra Jotunheim.

Sønnerne forvandlede hun til okser, og de trak med en sådan kraft at ploven gik dybt i jorden, at landet blev revet løs, og blev til en stor ø, som studene trak ud i sundet mellem Fyn og Sverige. Øen gav hun navnet Sjælland, og forærede den til sin ægtemand. Kong Skjold. Han lagde sit kongesæde på øen i Lejre, og boede her med Gefion, som blev stammoder til Skjoldungerne.

Hullet hun efterlod i Sverige, blev kaldt Lågen (et gammelt navn for Mälaren)

Den romantiske tidsalder
Enhver med en smule realitetssans, vil sætte spøgsmålstegn mange steder i beretningen.

Var Gefion gift med den svenske konge Gylfe ?

Og hvad sagde han til at hun avlede 4 sønner med en Jætte?

Hele anekdoten om Mälaren, der pløjes op og bliver til Sjælland er der sikkert heller ikke mange der ’køber’ i dag?

Og hvad med Skjold? Var det med hans billigelse, at hun ægtede Gylfe, og siden avlede 4 sønner med en jætte.

Det hele må ses på baggrund af den romantiske periode, som dominerede det litterære parnas i begyndelsen af 18-hundrede tallet. Det var en tid, hvor vi sukkede efter helte og beretninger om samme, og megen historieskrivning blev forvredet. Ikke mindst Grundtvig har i sin udgave af Saxo ændret væsentlige afsnit, og hans omdigtninger er siden blevet den ’almene’ viden.

Ingen har vel på noget tidspunkt betragtet de mange romantiske beskrivelser som noget med bund i realiteter, men når eksempelvis Skjold bliver en del af myterne, kan det have haft den uheldige bivirkning, at det officielle historiske Danmark i mange år satte spørgsmålstegn ved, om der overhovedet havde været et kongesæde i Lejre.