Udfordringer på Skjoldungestien. Den voldsomme regn har flere steder sat vandrestien langs Tokkerup Å under vand. Men en lokal fra området nær stationen fandt at det var et glimrende udgangspunkt for en alternativ tur ad Skjoldungestien. Han satte sin oppustelige blanding af kano og kajak i vandet efter broen over Ledreborg Alle, sejlede så et stykke forbi udfletningen ved Museumsøen, og tog derefter nogle hundrede meter over land, inden han igen satte båden i vandet og ’fulgte stien’ efter Ravnshøjgaard. Han så frisk ud, og syntes at nyde udfordringerne.
Rundt i Lejre med Robert Dumong – november
Når man som Robert Dumong har sin daglige gang og virke i Lejre, så ser og møder man ofte ting, som ikke alle ville have stødt på. Derfor har Robert altid sit kamera med når han færdes rundt omkring i Lejre, for så bliver turen dokumenteret i små interessante historier, som deles i både LejreMagasinets fysiske udgave og her på onlinedelen, mitlejre.dk.
Tekst og foto af Robert Dumong
Køerne på marken. Når Homer skal beskrive kvindelig skønhed, kan han finde på at kalde den udvalgte for kvieøjet
Igennem hundreder af år – begyndende i bondestenalderen for ca. 6000 år siden, har de været en del af det danske landskab. Det har været en vigtig handelsvare, som i store flokke er blevet drevet sydpå af hærvejen, og i den ’nye verden’ kaldes kvægdriverne ko drenge eller cowboys – og har sin helt egen liga i samfundet.
Vi har årligt trukket udsøgte eksemplarer til skue og beundring overalt i landet. Men på grund af vort ekstreme behov for energi, som søges dækket gennem milliarder af års oplagrede reserver, er de nu som det hedder på nydansk: bad standing – eller ikke velsete, fordi de i lighed med alle øvrige pattedyr, udsender tarmluft af delvis nedbrudte næringsstoffer – og, stjæler, en del af den energi, som mennesker mener at have patent på.
Dog er vi stadigt nogle der glædes over de store tillidsfulde ’piger’, når de farver det danske landskab, og lægger nakken tilbage og udstøder det muuhh, som den opvoksende ungdom i generationer, har kendt som netop deres lyd.
Lene Regius inviterede til flot udstilling. I weekenden 11-12. november holdt Lene Regius udstilling i sit showroom. Udstillingen var godt besøgt begge dage, og Lene havde om mandagen næsten mistet stemmen efter den megen snakken omkring hendes værker.
Lene er kendt for sine store krukker med de farvestrålende mønstre inspireret af kunst fra alle dele af verden, men for den der ikke har plads eller økonomi til de større ting – er der også gode tilbud på krukker i mindre format.
Når dette læses er Lene med stor sandsynlighed sammen med sønnen Thomas i Kenya, som hun hvert år rejser til i op til 3 måneder. Dels på grund af det gode klima, men ikke mindst for at hente ny inspiration.
Næste etape er i gang. I området syd for Osted, hvor man ved de indledende undersøgelser fandt en guldring, er den ene del af byggeriet ved at været færdigudbygget.
Man går nu i gang med det store område, som ligger til venstre for den gennemgående vej når man kommer fra Osted ad Møllegårdsvej.
I første omgang drejer det sig om rækkehuse som ligger i vinkel med hinanden og indeholder henholdsvis 4 og 5 boliger. Aktuelt er byggeriet begrænset til kloakering.
Olieræddike. Hvor markerne er høstet, ses flere steder kort tid efter nye afgrøder, som i nogen grad kan minde om nysået raps, men blomsterne er hvide/svagt lyseblå, og planterne generelt mere spinkle end raps.
Det er Olieræddike, som vinder stadigt større indpas som mellemafgrøde. Det er en plante, som er god til at trække kvælstof ud af jorden til en dybte omkring 0.5 m, og derved hindrer en del af udvaskningen. De dybtgående rødder giver også en bedre struktur af jorden.
Når frosten kommer dør de overjordiske dele, og når jorden om foråret harves er den rigere på kvælstof, og har ikke behov for så stor tilførsel af gødning
Philips halshuggede træl!
Philip Bourbon Parma fortalte i sidste nummer af Magasinet om en halshugget træl, som man havde fundet i Lejre. Et fund som havde gjort stort indtryk. Det skete for mange år siden, dengang Lejre dårligt havde egne samlinger og slet ikke et museum, så fundet var blev overført til Moesgaard ved Aarhus.
Hvad var der siden hændt? Pirret af nysgerrighed og lyst til ny viden, kørte vi til Moesgaard for at se, hvad der videre var sket med ’Philips’ lig.
Desværre var det ikke et fund, som havde efterladt det store indtryk. Man erindrede ikke noget om en halshugget træl fra Lejre, men kunne oplyse, at der i museets magasiner fandtes adskillige afhuggede hoveder, så Lejre trællen var sikker imellem disse. For dog ikke at have kørt helt forgæves,– snuppede vi et billede af en kriger fra stenalderen, som i lighed med Lejre trællen havde mistet hovedet.
