Fra v. Henrik Hansen og Lars Hjulmann, administrerende direktør i Ingemann Maskinfabrik.

Rummelighedspris til Henrik Hansen

Del denne artikel

LEJRE: Indstillingen til Rummelighedsprisen kom fra en medarbejder, Henrik Hansen. Og den rørte Ole Blickfeldt, formand for Udvalget for Job, Arbejdsmarked & Integration, fortalte han til prisoverrækkelsen:

– I sin indstilling fortæller Henrik sin historie, der starter, da han kom i lære under Helge Ingemann i 1990. Efter ni år her på maskinfabrikken valgte Henrik at forfølge drengedrømmen om et job i politiet. 

– Drømmen blev udlevet – men brast desværre i 2017, da Henrik måtte pensioneres efter en skade i tjenesten. 

Det hørte Helge Ingemann om på vandrørene, og Henrik blev tilbudt fleksjob på sin ”gamle” arbejdsplads, hvor han stadig er den dag i dag. De særlige behov, som han har, bliver rummet her på arbejdspladsen.

– Jeg er dybt imponeret over den trofasthed, som Henriks historie vidner om. At Ingemann, på trods af tiden der er gået, stadig bekymrer sig om en tidligere medarbejderes velbefindende – og skaber plads til de nye behov. Det er i sandhed en rummelig arbejdsplads og et rummeligt menneskesyn, sagde Ole Blickfeldt.

– Jeg er her hver onsdag i fire timer. Jeg glæder mig altid til at komme. Jeg har verdens sødeste kolleger. Og jeg er ikke den eneste, som Ingemann gør noget for. Vi er 12, og heraf er der to lærlinge og to på særlige vilkår, fortalte Henrik Hansen.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig