Gedernes græsning er yderst effektiv og kan være med til at øge biodiversiteten og skabe et bedre naturområde.

Ni nye firbenede medborgere

I Lejre kan man igen opleve geder på det grønne område foran rådhuset. 

Del denne artikel

LEJRE: Ni ”naturpleje-geder” er blevet sat ud på arealet. Her skal de gå den næste måned og være med til at forbedre naturindholdet på kommunens areal.

Snart vil der være 10 geder; den sidste kunne ikke lokkes med, da der skulle stilles op til fotografering.  

Gederne er af racen Dansk Landrace, som er gode til at pleje lysåben natur, hvor det ellers kan være svært at komme til med en maskine. 

Invasive arter på menuen
Lejre Kommune ønsker at øge biodiversiteten på de kommunale arealer og samtidig bekæmpe invasive arter som rød hestehov og sildig gyldenris, der ellers vil overtage arealet. 

Gederne kan være med til at bekæmpe invasive arter ved at spise dem.

Gedernes græsning giver en varieret vegetation med både lavere og højere vækst. De foretrækker buske, yngre træer og høje urter, hvilket bidrager til variationen. 

Gedernes græsning er yderst effektiv og kan være med til at øge biodiversiteten og skabe et bedre naturområde.

De tager imod tilskuere
Ud over bedre natur kan gederne også give oplevelser for børn og voksne i lokalmiljøet. 

Sidste år oplevede man en stor begejstring for gederne, som blev flittigt besøgt af naboerne.

Der er ikke adgang for offentligheden, hvor dyrene græsser. Men man kan iagttage dyrene på den anden side af det midlertidige hegn. 

Blot man er opmærksom på, at der er stød i hegnet (det drives af solceller på trailerens tag).  Traileren er i øvrigt gedernes hjem, indrettet med halm og frisk vand.  Gederne tilses af Nordskov og skal gå på arealerne cirka en måned.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig