I oktober tiltrådte Mette Touborg stillingen som direktør i Region Sjælland.
Mette Touborg – den nye regionsdirektør
I oktober tiltrådte Mette Touborg stillingen som direktør i Region Sjælland – der forventes at en sammenlægning med Region Hovedstaden til en ny Region Østdanmark.
Del denne artikel
Tekst af Robert Dumong. Foto: Regionen.
Mette er opvokset i Lemvig – og når Jeppe Aakjær siger at ’jyden er stærk og sej’ – kunne man i dette tilfælde tilføje: ’ og så er der sat et godt hoved på.
Fra sygeplejerske til Regions direktør
Regionerne har som kerneopgave at levere sundhedsydelser til borgerne med ansvar for driften af landets sygehuse. Betragter man Mettes hidtidige karriere synes den at ligne med en motorvej med endestation Regions direktør, hvor der undervejs er tankstationer med relevant brændstof for at komme videre.
Oprindeligt blev Mette uddannet til sygeplejerske, siden tog det politiske engagement siden den pure ungdom over, og som lokalpolitiker blev hun i Lejre Kommune valgt til borgmester, med en historisk opbakning.
Efter 7 år som borgmester valgte hun, at blive embedsmand med en overordnet stilling i Københavns Kommune. Efter nogle år i København blev hun direktør på Holbæk Sygehus, og nu to et halvt år efter: Direktør for Regionen, som snart vil omfatte hele Østdanmark.
De nye udfordringer
Region Sjælland omfatter ansvar for omkring 20.000 medarbejdere, der har som kerneopgave at levere sundhedsydelser til godt 800.000 borgere. Når fusioneringen med Region Hovedstaden er effektueret betyder det en region med samlet set omkring 65.000 medarbejdere og ydelser til 2,3 mio. borgere samlet set.
Midt i orkanens øje
Som Regionsdirektør vil Mettes arbejde bestå i koordination af mange fraktioner med selvstændigt præg. Der findes politikerne. De folkevalgte, som ofte har meget avancerede tanker omkring muligheder, og så er der embedsværket, som skal undersøge lovgrundlag og mulighederne for at realisere fremsatte forslag og ideer. Dertil ikke mindst den økonomiske ramme afstukket af Folketinget – og sidst men ikke mindst: 2,3 millioner borgere, som alle har deres meget spredte forventninger til sundhedssektoren.
Den rette person
Mette Touborg har i sit hidtidige karriereforløb demonstreret, at hun lige er den rette i stillingen.Hun har evnen til at se tingene fra flere sider, og hun har aldrig veget tilbage, når det var nødvendigt med konfrontationer.
Inden en debat møder hun velforberedt, og når hun fremlægger et emne, får man ofte det indtryk, at hun i den foreliggende proces har været med helt fra begyndelsen.
Rent fagligt må man sige, at hun har fået en grunduddannelse, fra ’gulvet’ i sygehussektoren til den afgørende plads i administrationen.
Mål
Så det er en erfaren topleder, der har sat sig i chefstolen i Regionshuset i Sorø, og hun glæder sig virkelig til samarbejdet på tværs af faggrupper, regioner og sektorer. Store forandringer kræver fokus på medarbejdere og på samarbejde. Derfor skal dygtige og dedikerede medarbejdere involveres tæt.
Som Mette udtrykker det: ledelsesopgaven er klar – vi skal samle og sætte retning for det nye, og styrke samarbejdet på tværs af regioner, kommuner og praksisområdet, samtidig med vi holder næsen i sporet og sikrer stabil drift, fokus på patientrettigheder og nedbringelse af ventetider.
– Uanset hvad der kommer til at ske i en kommende sundhedsreform, så er der brug for at omstille sundhedsvæsenet i den retning Region Sjælland har arbejdet på i en årrække. Den politiske intention med reformen matcher det politiske fokus i Regions Sjælland, og handler om øget lighed, mere nærhed og bedre sammenhænge i sundhedsvæsenet. Og at lykkes med det, er en både væsentlig, meningsfuld og svær opgave, som ganske enkelt kalder på mig. Det er dét jeg gerne vil – at vi lykkes i samarbejde på tværs af sektorer- og organisationsgrænser til gavn for borgerne, siger Mette Touborg, der ikke ser noget alternativ: – Om 10-15 år kommer vi til at se tilbage på vores egen indsats som ledelse, uanset om det er politisk eller administrativt, og til den tid skal jeg kunne sige, at vi ikke bare gjorde hvad vi kunne, men også at vi lykkedes med omstillingen og intentionen.