Del denne artikel

- Jeg har ansat en tømrer til at hjælpe mig, som jeg har givet et KMO-kursus, således han også kan assistere med opsætning og servicering af varmepumper, fortæller Henrik Brun Kirkestrup.

– Jeg har ansat en tømrer til at hjælpe mig, som jeg har givet et KMO-kursus, således han også kan assistere med opsætning og servicering af varmepumper, fortæller Henrik Brun Kirkestrup.

Mejsegaarden servicerer både huset og haven

ANNONCE
Med en baggrund som ejendomsinspektør, KMO-kursus til varmepumper og en ungdom som anlægsgartner-medhjælper kan Henrik Brun Kirkestrup og co. assistere med mange forskellige opgaver. Mejsegaarden er KMO-godkendt. 

Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen

BORREVEJLE: Det spirende forår betyder, sæsonen for varmepumper er for nedadgående, så pt. er det primært hus- og haveservice, som Mejsegaarden, alias Henrik Brun Kirkestrup og hans ansatte tømrer, har travlt med.

Det forholdsvis nye firma udfører en bred vifte af hus- og havearbejder for både private og erhverv.

– Fra jeg var 10 til 19 år gammel brugte jeg alle mine weekender og ferier ude hos en anlægsgartner, fortæller Henrik Brun Kirkestrup, der har arbejdet som ejendomsinspektør i en større boligforening med parkanlæg i 10 år. Han har tillige i en del år hjulpet med at installere varmepumper og har et KMO-certifikat, så han kan servicere køleanlæg og varmepumper. 

Læg hertil, at Mejsegaarden monterer kalkknusere i hele Danmark for et firma, der har vandværker, boligforeninger, restaurationsbranchen og private som kunder. 

– De erfaringer, jeg har gjort gennem en årrække, er dem, jeg nu bruger i min egen virksomhed. Hus- og haveservice kan jeg jo ikke leve af om vinteren. Så derfor installerer og servicerer vi også varmepumper mm.

– Udover det ”normale servicetjek”, når vi laver service på en varmepumpe, så skiller vi den udvendige del ad og rengør den både udvendigt og indvendigt. Så kunden kan se, at vi har været der, siger han. 

– Den ekstra service betyder meget for kunderne.

Hus og have
Mejsegaarden udfører alle former for sommerhusservice og har i samarbejde med lokale samarbejdspartnere blandt andet mulighed for at tilbyde opsyn, vedligeholdelse, rengøring, malerarbejde, græsslåning, hækkeklipning, brolægning og tømrerarbejde.

– Det samme gælder folks haver. Vedligeholdelse af en have kan være mange forskellige ting. Eksempelvis beskæring af buske og træer, plantning og omplantning, forårsklargøring af bede, græsplæner og træfældning. 

– Vi er flittige, grundige, og så er vi gode til at rydde op efter, lover Henrik Brun Kirkestrup.  

Et godt mix
– Jeg har ansat en tømrer til at hjælpe mig, som jeg har givet et KMO-kursus, således han også kan assistere med opsætning og servicering af varmepumper, fortæller Henrik Brun Kirkestrup.

– Han har tidligere været vicevært og er en utrolig dygtig tømrer. Pt. har vi en del opgaver med at sætte træafskærmninger op rundt om affaldsspande og terrasser.

– Jeg har hænderne skruet godt på. Så tilsammen kan vi en masse ting, siger han.

– Jeg er gift med Malene, som driver Borrevejlecenteret og OK tanken ved Borrevejle. (Tidligere Spar Købmanden). 

– Her assisterer Mejsegaarden naturligvis med campingområdet og sørger for den løbende vedligeholdelse af hytter og de grønne områder, fortæller han.

Støtter op om det lokale

Vi synes det giver god mening, også at støtte om om den lokale sport og det lokale erhvervsliv. Derfor sponserer vi KHIF pigefodbold U21 årgang 2011 og Sæby/Gærshøj Svømmebad – for det er vigtigt, de lokale også har et lokalt sted at svømme. Og så er vi selvfølgelig medlem af Lejre Erhvervsforum, slutter Henrik Brun Kirkestrup.

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig