Demens er en fællesbetegnelse for en række sygdomme, der svækker hjernens funktioner. Demenssygdomme rammer især ældre mennesker, men kan også ramme mennesker i 40 til 50 års alderen eller endnu yngre. Se linket til kommunens website omkring demens nederst i artiklen

Lejre Kommune: Glem ikke huskeugen

I uge 38 sætter Lejre Kommune fokus på demens – med forskellige aktiviteter målrettet pårørende og demensramte.

Del denne artikel

LEJRE: I fokusugen vil der være flere aktiviteter for både pårørende og demensramte. Ugens arrangementer kan du se nedenfor.

16.september: STÆRKERE SAMVÆR med højtlæsning.
Foredrag af forfatterne Lillian og Sussi Albeck i Bøgebakken Plejehjems cafe kl. 18.30 -21. Bøgebakken 1, 4320 Lejre.
To af bogens forfattere giver en indføring i bogens univers, dens tilblivelse og ikke mindst dens anvendelsesmuligheder.
Bogen er rettet til mennesker med demens og deres pårørende og er en samling tekster til højtlæsning samt aktiviteter og billeder.
Tilmelding: Send e-mail til demenskoordinator@lejre.dk, senest 12.09.2024.

Tirsdag d. 17.september: Snak med en Demenskoordinator
Kom og få en snak med demenskoordinatorerne i cafeèn på Bøgebakken plejehjem fra kl. 13-15.
Demenskoordinatoren kan støtte dig i fortsat at have en aktiv hverdag, som er overskuelig, med en vifte af kommunale og frivillige tilbud. Få råd og vejledning i forhold til at få praktisk og personlig hjælp.

Onsdag d. 18. september: Holdtræning for demente
Åbent hus. Kom ned og få en snak om træning og demens fra kl. 10 -12 i Hvalsøs træningscenter, Kirsebærhaven 1, 4330 Hvalsø.
Demensholdet laver fysisk træning som f.eks. gåture, styrkeøvelser, konditionstræning og balancetræning – samt øvelser for hukommelsen.

Onsdag d. 18. september: Åbent hus i Daghjemmet
Åbent hus i daghjemmet på Hvalsø plejehjem fra kl. 10-12, Roskildevej 11, 4330 Hvalsø
Daghjemmet tilbyder hyggeligt samvær med andre, aktiviteter tilpasset dit funktionsniveau, samt hverdagsrehabilitering på dine præmisser.
I dagens anledning bager Køkkenet huskekager.
Find oplysninger på kommunens demenskoordinator på kommunens website – klik HER.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig