Katja Fabrin født og opvokset i Hvalsø og er vendt tilbage med sin familie i 2017. Hun er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og er ansat som studiemanager for en billedkunstner, der har projekter i både ind- og udland.

Kultursaloner for børn og unge

@Jegholderminisalon kalder Katja Fabrin de kultursaloner for børn og deres voksne, hun har arrangeret og lagt hus til siden 2017.  

Del denne artikel

Tekst og foto af Conny Probst.

HVALSØ: – Det handler om at tale – sammen. Sproget får mere dybde, hvis man får input. Fordi salonen afholdes hjemme i min stue, så er der en afslappet stemning, og man kan kigge op i luften eller være aktivt lyttende. 

– Hver gæst tager det med fra salonen, som de kan bruge. Og måske vækker det noget på tidspunkt, siger Katja Fabrin, der kommer fra en kulturforbrugende familie og betegner sig selv som en ”glad læsehest”, da hun 

voksede op i Hvalsø.  Hun er frivillig i Hvalsø børne- og Ungdomsfilmklub og en del af Lejre Billedkunstråd. 

Katja Fabrin født og opvokset i Hvalsø og er vendt tilbage med sin familie i 2017. Hun er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og er ansat som studiemanager for en billedkunstner, der har projekter i både ind- og udland. 

Kultursaloner
Det var en københavner-veninde, der inspirerede hende til at arrangere og søge støtte til at holde kultursaloner for børn og unge i Hvalsø.

– I vores samfund er der mulighed for at søge støtte til at lave arrangementer. Fordi vi som samfund vægter kultur og viden højt. Jeg har valgt at holde kultursaloner med fortællinger, historier og musikere ud fra, hvad jeg selv og mine børn har læst og hørt. 

– Indholdet er frit, og som regel er der noget højtlæsning, nogle fortællinger og mulighed for at spørge ind. Og så selvfølgelig en god stemning.

At mødes på kryds og tværs
– Personligt føler jeg, det er en gave at få lov til at møde personer, der er passionerede og dygtige til deres fag. Jeg synes, det er rigtig interessant, at de gæster, der deltager, kan komme og bare være til stede i rummet og så gå afsted igen. 

– Nogle kommer ofte og andre blot en enkelt gang. Nogle af gæsterne har lyst til tale meget, andre siger ikke noget. 

– Men det betyder som sagt ikke, at de ikke får noget med hjem.

– Sidste gang kom der omkring 30 gæster for at høre fantasy dronningen Josefine Ottesen, med støtte fra Statens Kunstfond. Andre gange kommer der færre. 

– Vi har været 60 i vores have til en koncert. Det var virkelig sjovt. 

– Alt i alt har jeg arrangeret 25 kultursaloner siden 2017. Koncerter, foredrag, dukketeater, plantefarvning og sågar et danse-event ned gennem de stille villaveje, fortæller Katja Fabrin.

Kunst og kultur
Hver gang, der bliver holdt kultursalon på Mosevej 20, bruger Katja Fabrin, hvad der svarer til cirka to arbejdsdage for at stable rammerne for salonen på benene.  

– Men det er en stor fornøjelse – hver gang.

– For det meste giver det enormt megen energi at afholde saloner. Nogle gange tænker jeg selvfølgelig; hvorfor var det lige, at det var en god idé? 

– Det tror jeg også, at min familie gør, smiler Katja Fabrin. Men når vi er i gang, så er det, at disse særlige øjeblikke eller samtaler opstår. Så var det jo det, det handlede om. 

– Mødet med kunst og kultur i det daglige er med til at inspirere os. Det giver et mere inspirerende og rummeligt dagligliv, at man møder folk, der ser verden på en anden måde end en selv. 

– Det er noget, institutionerne også arbejder med at integrere i børns daglige liv. 

– Eksempelvis er der på Hvalsø Skole den største samling af moderne kunst i Lejre Kommune. Det var et projekt, som blev inviteret sammen med skoleleder Lars Hansson og Statens Kunstfond. 

Næste salon
• Fokus salon: Billedbogen.

• Illustrator Mia Mottelson og ”jegholderminisalon” inviterer til workshop mandag den 29. juli på Mosevej 20..

• Arrangementet er rettet mod børn og unge og deres voksne, men alle er velkomne. 

• Instagram og Facebook jegholderminisalon.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig