Motivet ”Tyren” skyldes følgende mytefortælling: Hvalsø Kirke har i modsætning til de fleste andre kirker våbenhuset mod nord.

Motivet ”Tyren” skyldes følgende mytefortælling: Hvalsø Kirke har i modsætning til de fleste andre kirker våbenhuset mod nord.

Tyren på kropladsen

Bronzeskulpturen er udført af Gitte Bjørn, der er uddannet guldsmed. 

Tekst Conny Probst. Foto Anna Probst Jacobsen

HVALSØ: I nordisk mytologi var en lindorm en menneskeædende slange. Særlig kendt er kristendommens kamp med lindormen i sagn, hvor lindormen dæmoniserer et sogn ved at lægge sig rundt om kirken.

Den myte ligger også til grund for skulpturen, der er placeret på ”kropladsen” i Hovedgaden. Kroen, der naturligvis lå lige ved siden af kirken, fungerer ikke længere som kro men er indrettet til Hvalsø Spisehus.

Kunstværket
Værket hedder ”Tyren” og er udført i bronze. 

Som flere andre værker i Hvalsø by er også dette værk finansieret af Henrik Christensens Fond.

Værket blev afsløret i 2006.

Motivet ”Tyren” skyldes følgende mytefortælling: Hvalsø Kirke har i modsætning til de fleste andre kirker våbenhuset mod nord. Oprindeligt var indgangen mod syd, men fortællingen er, at en stor lindorm lagde sig foran kirkedøren, og man måtte derfor flytte indgangen til kirkens nordside. 

Det var til stor gene for borgerne at have lindormen liggende foran kirken. Derfor opfedede borgerne en tyrekalv, som skulle slås med lindormen og jage den væk eller dræbe den.

Kunstfonden købte i 2007 en stor krukke af kunstneren Lene Regius, der er bosat i Gl. Lejre. Denne krukke bærer titlen ”Lindormen og tyren” og refererer til samme mytefortælling. 

Krukken er placeret i i Hvalsø Kulturhus. 

Kunstneren
Skulpturen er udført af Gitte Bjørn, der er født i 1965  og har svendebrev som guldsmed. Da hun i 1993 begyndte sit kunstneriske virke, var smykkerne hendes univers.

Siden har hun også arbejdet med andre, større objekter. I samarbejde med arkitekten Lene Jensen har Gitte Bjørn skabt projekter beregnet til offentlige rum, blandt andet legepladsen i Kongens Have i København.

Kilde: Kunstguiden ”Vores Kunst”, Kunst i det offentlige rumi Lejre Kommune.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig