Efter jeg begyndte i kommunalpolitik, er min appetit for det kun vokset, fortæller Klaus Kristiansen.

Jeg vil hellere vide noget – og derpå mene noget

Klaus Kristiansen har ikke noget imod at sige ”det ved jeg ikke”, eller ”det interesserer mig ikke”. 

Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen.

LEJRE: Sædvanligvis kan man finde en masse om mennesker ved at klikke på vedkommendes profil på Facebook. Men det er ikke tilfældet med Klaus Kristiansen. Så det er en lettere uforberedt journalist, der ringer på familiens dørklokke på Møllerjorden. Eller rettere råber ”hallo” ind ad den åbne dør. For Klaus Kristiansen er ved at brygge kaffe og lune croissanter.

– Hvem er du egentlig?, spørger jeg den smilende herre og henviser undrende til hans manglende Facebook-profil.

– Jeg hører ikke til facebooksegmentet. Jeg er ikke god til at udtrykke mig kort.

– Jeg holder af, at der er noget kompetence bag det, man gør. Jeg vil hellere vide noget, og derpå mene noget. Og jeg har ikke noget imod at sige, at ”det ved jeg ikke” eller at ”det interesserer mig ikke”.

Klaus Kristiansen er rundet af en familie, som har gjort, at han har levet en stor del af sin opvækst på institutioner. Hans mor var husholdningslærerinde, og hans far var viceforstander på et hjem for unge kriminelle og blev sidenhen forstander på et børnehjem. Begge steder med bopælspligt.

– Så jeg havde 30 børn som mine søskende, sige han. 

Fra skuespil til økonomi
Efter endt skolegang ville Klaus Kristiansen være skuespiller og fik undervisning af en kongelig skuespiller. Pengene havde han tjent som murerarbejdsmand.  

– Lige fra 2. real og til jeg var færdig på universitetet arbejdede jeg 30 timer om ugen ved siden af. Jeg har aldrig fået en krone i SU.

Klaus Kristiansen sagde til sig selv, at hvis han leverede en fornuftig præstation til optagelsesprøven, som han selv var tilfreds med, men som ikke bragte ind på skuespillerskolen, så var det nok ikke meningen, at det var den vej, han skulle gå. 

– Jeg besluttede at læse nationaløkonomi i stedet. Under cand.polit.-studierne arbejdede jeg med indtægtsprognosemodeller – som studentermedhjælper i Kommunernes Landsforening. 

– Jeg skulle sætte mig grundigt ind i udligningsmodellen; den er der ikke mange i Danmark, der kan. Det er virkelig nørdet.

Klaus Kristiansen sidder i kommunalbestyrelsen og har været ophavsmand til, at kommunen valgte selvbudgettering i 2022, fortæller han:

– Det gav 61 millioner kroner. Så det var det rigtige, vi gjorde. Vi har gjort det igen i 2024, og jeg regner med, at det giver 49,9 millioner kroner.

Fra det indre København til Lejre
Klaus Kristiansen mødte sin kommende kone på et kollegium på Amager. Senere flyttede parret til en lejlighed i det indre København – over for Grand Teatret. 

– Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle arbejde med. En overgang overvejede jeg at søge stillingen som kommunaldirektør på Læsø. Men så så jeg, at de søgte folk til IBM. 

– Der endte jeg med at arbejde i 30 år, de sidste 10 år som nordisk direktør for et af firmaets områder. På området  omsatte vi for mere end en milliard, og jeg rejstee en gang om ugen til de nordiske hovedsæder. Jeg tog ”pyjamasflyveren” klokken seks om morgenen; så kunne jeg være hjemme igen til aftensmad.

– ”Skal vores kommende børn lege på strøget?”, sagde Klaus Kristiansen og hans kone til hinanden – og tegnede en cirkel rundt om København for at finde deres kommende bolig, hvor der skulle være adgang til offentlig transport.

– Vi faldt for Lejre. Blandt andet fordi, at borgmester Evan Jensen var formand for Kommunernes Landsforening og fordi, at Lejre havde Danmarks anden laveste skatteprocent. Og så selvfølgelig på grund af naturen.

Parret flyttede til Røglebakken, men da familien var blevet udvidet till fem personer, flyttede de til familiens nuværende hus på Møllerjorden.

– Vores yngste søn bor hjemme endnu, og han er – ligesom sin far – interesseret i politik, siger Klaus Kristiansen.

Virksomhedernes mand
Efter IBM fortsatte Klaus Kristiansen i en mindre softwareudviklingsvirksomhed. 

– Jeg lærte om vilkårene i små virksomheder og er i dag en del af en frivillig gruppe, der rådgiver små virksomheder. Jeg er bestyrelsesmedlem i ”Startup Borgen”, en frivillig forening, der skaber samspil mellem iværksættere og politikere og hjælper virksomhederne med at lave en forretningsplan.

– Jeg er lidt en ”gammelfar” i den gruppe. Der er et stort aldersspænd; det giver en god dynamik, og jeg føler, at de unge mennesker værdsætter det, der har givet mig mine grå hår, siger han.

Naturen og udbygningen
– Jeg synes stadig, at det er fedt at bo et sted med naturen så tæt på. Naturen starter ved Lejres bygrænse, siger Klaus Kristiansen.

– Vi skal have en stille, kontrolleret udbygning. Vi skal ikke være Brøndby eller Hedehusene. Vi er en landkommune med 49 smukke landsbyer, som vi skal gøre alt for at bevare – og ikke ødelægge den med forkert udbygning.

– Vi skal bevare det fantastiske miljø, vi har.

Simremad og kunstig intelligens
– Min kone bager en del, og der er koldhævede boller til morgenmad hver dag. Jeg laver til gengæld 80 procent af aftensmaden.

Min yndlingskogebog hedder ”Simremad og ting, der tager tid”. Favoritretten er flæskesteg med masser af rodfrugter, trøfler og hvidløg, siger han og bladrer ivrigt rundt i kogebogen. 

– Jeg er også begyndt at lave mange salater. Men jeg forsager ikke kød. Jeg laver, hvad jeg har lyst til at lave. 

For tiden er Klaus Kristiansen meget optaget af kunstig intelligens og bruger ChatGPT til det meste. 

– Jeg går også meget op i it-sikkerhed og i GPDR. Jeg mener ikke, at kommunernen generelt tager it-sikkerhed alvorligt nok. Vi har så mange følsomme data inde i systemet, siger Klaus Kristiansen.

Han sidder dog ikke foran computeren hele tiden. Det sørger den elcykel, han anskaffede sig for at cykle frem og tilbage til Roskilde Festivalen, for.

– Jeg cykler ud til det, jeg synes, er interessant, siger han.

Et politisk menneske
– Efter jeg begyndte i kommunalpolitik, er min appetit for det kun vokset, fortæller Klaus Kristiansen. 

– Jeg bruger en del tid på politik nu, og jeg elsker at følge med i, hvad der sker – både i aviserne og på tv. 

– Jeg havde en højere timeløn som studentermedhjælper. Men det her er langt mere givende.”

Politik fylder også derhjemme.

– Jeg diskuterer ofte politik, økonomi og historie med min yngste søn. Det er generelt vigtigt, at det ikke bliver til personlige konflikter, men at vi kan have det sjovt og drille hinanden. Selvom vi ikke altid er enige.