I første runde var der frit slag om, hvordan husene skulle se ud. Men alle familiers huse lignede hinanden på behovet: Et stuehus med fem fag. En lade med plads til fem seks køer, to heste og nogle svin. Desuden en brønd og en ajlebeholder.
Husmændene på Egholmmarken
Her i landet havde et udvalg, (der bestod af bønder og godsejere) barslet med den første husmandslov i 1899. Man fastslog åbent, at husmændene ikke måtte få mere end tre tdl. For ellers risikerede man, at de kunne ”leve af jorden”, og hvem skulle så udføre arbejde i mark og stald for gårde og godser?
Del denne artikel
Tekst af Karl Johan Rubæk, Kirke Hyllinge, historisk vejleder for Nationalpark ”Skjoldungernes Land”
KIRKE HYLLINGE: : Efter Reformationen i 1536 inddrog kongen al jord fra Lensgods, Fideikommisgods og Præstegårdsjord.
Men Kronen kunne naturligt nok ikke administrere halvdelen af Danmarks landbrugsjord, så ordet len kom til at stå for ordet ”lånt jord” helt frem til 1919.
1879 skrev amerikaneren Henry George bogen ”Fremskridt og fattigdom”. Han mente, at ejendomsretten til jord var skyld i megen fattigdom. Og i stedet lancerede han ”Jordrente princippet” i stedet for ejerskab og fæste. I USA slog ideen aldrig rod. (Den var sikkert for rød til amerikanerne).
Men i Hong Kong, Formosa og Singapore tog man ideen til sig. Og der er de endnu.
Den første husmandslov
Her i landet havde et udvalg, (der bestod af bønder og godsejere) barslet med den første husmandslov i 1899.
Man fastslog åbent, at husmændene ikke måtte få mere end tre tdl. For ellers risikerede man, at de kunne ”leve af jorden”, og hvem skulle så udføre arbejde i mark og stald for gårde og godser?
Og hvad værre var: Bønderne afgav den ringeste jord til husmændene.
1902: Selvom det stod dårligt til med ”husmandssagen”, lykkedes det at indkalde til ”sendemandsmøde” i Køge og vedtage det, der senere blev kendt som ”Køgeresolutionen”, som var helt i overensstemmelse med Henry Georges teorier om ”Jordrentebrug”.
Forfatter af resolutionen var godsinspektør Sophus Berthelsen.
1905: Den senere statsminister Zahle udgav de radikales syn på husmandssagen i bogform.
1907: Også lokalt organiserede husmændene sig: På initiativ af parcellisterne Niels Frederiksen, St.Karleby og Chr. Jensen, Sæby, startede ”SæbyHyllinge og omegns husmandsforening”.
Men allerede efter fire år delte forening sig i to:
”HyllingeLyndby” og ”SæbyGershøj”. Man fulgte dobbeltsognenes grænser.
Foreningerne viste sig populære, idet de straks fik 120 medlemmer.
1910: Niels Frederiksen, Store Karleby vælges til formand for ”De samvirkende sjællandske Husmandsforeninger”
1913: Indvælges han i Folketinget for De Radikale.
Efter at have deltaget i flere udvalg angående husmændene, ser et nyt udvalg med lige antal stemmer fra bønder og husmænd dagen lys .
1917: ”Det stående landbrugsudvalg” fremsætter et spiseligt forslag for begge parter. Og Frederiksen bliver formand for ”Jordlovsudvalget”. Han er ved roret.
Egholm Gods 1286 1920
1286 Hvideslægten (Jacob af Nørrehalland).
1405 Podebusk.
1460 Hak.
1539 Krafse.
1633 Holk.
1640 Rosenkrantz.
1684 Skeel.
1691 Krabbe (Fr. Chr. Rosenkrantz nedbryder Gl. Egholm).
1804 DanneskjoldSamsøe.
1809 Rothe.
1812 Haffnerslægten til 1919.
Lensafløsningen (og præstegårdsjord) 14.10.1919
Vilkår:
Statskautionerede lån på 10.000 kr. Senere 16.000 kr. til bygninger.
Selvfinansering 10 procent af lånet.
Brugene fordelt på ejerlaug:
Egolm Hovedgaard 21.
Kirke Hyllinge 4.
Ferslev 5 + 5 på Strudhøj.
Biltris 7.
Sæby 4 (to lodder var tillægsjord til eksisterende brug.)
Ansøgernes kvalifikationer:
Alder: Mindst 25 år.
Erfaring: Mindst 5 år ved landbrugsarbejde.
Penge: Præstere 10 procent af udgifter til byggeriet.
Parcellernes størrelse: 4.
Alt efter bonitet (frugtbarhed), lå størrelsen omkring 12 tdl.
Det var meningen, at de nye husmandsfamilier skulle leve af af jord og dyr. Men kunne de så det?
Husmændenes huse
I første runde var der frit slag om, hvordan husene skulle se ud.
Men alle familiers huse lignede hinanden på behovet: Et stuehus med fem fag. En lade med plads til fem seks køer, to heste og nogle svin. Desuden en brønd og en ajlebeholder
Alt det kunne man næsten få for 10.15.000 kroner. Især hvis familien var medbygger på husenes grund, gulve og malearbejde.
Landsforeningen ”Bedre Byggeskik”
1920 – 1922 indledte Statens Jordlovsudvalg et nært samarbejde med ”Bedre Byggeskik” (som havde rod i Højskolebevægelsen).
Byggeskiks arkitekter hjalp med tegninger og opførsel af såvel huse som tilsyn.
Senere fulgte ansættelse af egne arkitekter, som førte tilsyn med det omfattende byggeri landet over.
Byggeriet på Egholmmarken 1920 – 1922
De fleste huse blev som nævnt opført med medbyg.
Stuehus på fem fag og med cementtagsten og med brændte sten.
Laden blev som regel bygget af soltørrede sten.
Alle husene havde cementtegl på taget. Undtagen Elverdamsvej 407, der helt op i 50erne have stråtag.
Selvstændige husmænd 1922 – 1927?
Foreløbig var der arbejde nok ved siden af landbruget ved bygge og anlæg.
Og endnu mere kom til, da ”Midtbanen” blev ført gennem Egholmmarken 1922 – 1927.
Indkvartering af ”Banebisser”, transport af jord og en håndfuld andre sideerhverv: Mælkekuske, tærskearbejde, skov arbejde, murerarbejde, fyrbøder og andet.
Vilkår i 1919
Man tilbød de valgte familier statskautionerede lån på 10.000 kroner og senere på 16.000 kroner.
Husmændene skulle selv præstere 10 procent af lånet.
En lille afdeling på tre brug lå ved Biltris. De fik navnet ”Tre Kroner” ifølge Asger Thomsen, der stadig bor i et af husene, fordi man skulle deponere et beløb hvis man var interesseret. ”Tre parceller – tre Kroner”.
I øvrigt udmærkede ”Tre Kroner” sig ved at anlægge brønd og vindmølle i fællesskab.
Skolegang 1920
Nybyggerne var alle familier med børn.
Biltris forskole var nærmest, men den havde ikke plads nok. Så man vedtog i Sognerådet at bygge en ny ved siden af den gamle.
Der blev også plads til et Kommunekontor på 1. sal og et lille kommunearkiv på 2. sal.
Niels Frederiksen beskrev i en tale de første år som drøje. Alle nybyggerne hang på, indtil ”Wall Street – krakket i 1929”.
Da var der to familier, der måtte slippe taget.
1930erne
30’erne er der ikke mange beretninger fra.
Men et gode efter ”Kanslergadeforliget” i 1933 var, at man indstillede at kræve de 4,5 procent afdrag til staten, så længe brugene ikke gav overskud.
Det ændrede sig først i 1936, og Staten kunne igen kræve afdrag.
”SæbyGershøj Husmandsforening” havde som før nævnt stor tilslutning – også af folk der ikke lige var husmænd.
I 1926 toppede antallet med 207 medlemmer. Aktiviteterne var mangfoldige, Lad mig nævne en håndfuld: Årlig sommerudflugt, årligt juletræ, faglige foredrag, gerne med bal bagefter, deltagelse i Sendemandsmøde, hesteforsikrings selskab, husmands studierejser, mælkekontrol forening, sprøjteforening, først håndsprøjte, senere hestetrukket.
Fire damer dannede husholdningsudvalg.
Dilettantgruppe med Kristoffer Kalleshave og Valdemar Sørensen samt andespil og folkedans.
Foruden det landbrugsfaglige, måtte man erkende, at husmandsforeningen var alsidig kulturbærende.
Husmændene sprang jævnstrømmen over
I 1948 skaffede Egholmhusmændene sig vekselstrøm.
Husmand Niels Jespersen, Egholmmarken nr. 5 påtog sig jobbet som formand.
El blev en stor gevinst for husmændene, der nu kunne for kraft til at pumpe vand og alje,
Nogle skaffede sig malkemaskine, og andre et lille tærskeværk.
1948: Ny lovgivning
Omsider erkendte Folketinget, at brugene var for små, og man så sig om efter suppleringsjord til ”indeklemte husmænd”.
Men samtidig kom ”den grå Ferguson traktor”, og husmændene fik endelig tid til det arbejde, de hele tiden havde udført.
Da vi nåede 50’erne, blev det tilladt at sammenlægge flere mindre brug, og dermed sluttede husmændene i Danmark deres indsats i landbrugets historie.
”De kom, så og sejrede – forsvandt!
