Regulativet gælder for motorkøretøjer i hele Lejre Kommune.

Gør det til en god vane at stoppe motoren

I Lejre Kommune har man et regulativ for tomgang med motorkøretøjer. Formålet med regulativet er at undgå unødig lugt-, støj og partikelforurening. 

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: Det er sund fornuft og god økonomi at stoppe motoren med det samme, når man holder stille. Energiforbruget ved ét minuts tomgang svarer til cirka 300 meters almindelig kørsel. 

Mens motoren kører i tomgang, udsættes beboere og forbipasserende for både luft-, lugt- og støjgener. 

De færreste ærinder kan klares på et minut. Gør det til en god vane at stoppe motoren med samme, når ærindet tager mere end et øjeblik. Så slipper man for at holde øje med tiden samtidigt med, at man sparer miljøet for unødvendig CO2-udledning.

Regulativet
Regulativet gælder for motorkøretøjer i hele Lejre Kommune:

Motoren i holdende motorkøretøj må ikke være i gang længere end nødvendigt og højest i ét minut. 

Ved afisning og afdugning af ruder tillades dog to minutters tomgang. 

Længerevarende tomgangskørsel er kun tilladt:

• så længe det motordrevne køretøj befinder sig i trafikkø.

• så længe det er nødvendigt at udnytte motorens trækkraft til af- og pålæsning, komprimering af affald, kranarbejde, slamsugning, tilvejebringelse af trykluft eller tilsvarende arbejdsopgaver. Det anses i denne sammenhæng ikke for arbejdsmæssigt begrundet at holde aircondition- og varmeanlæg i gang.

• når det kræves for en landbrugsmaskines funktion.

• for udrykningskøretøjer under udrykning, og hvor hensynet til passagerernes helbred nødvendiggør opvarmning.

• ved den motoranvendelse, som er påkrævet i forbindelse med reparation og justering af motor. 

Overtrædelse af regulativets bestemmelser straffes med bøde. 

Sagerne behandles som politisager.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig