– Idræt har altid været en vigtig følgesvend i mit liv, fortæller Therese Vilrik. Svedkonceptet, Therese og de mange deltagere, ses ofte ved Lejres Økologiske Frugtlund og omkring tunnellen under Rynkebjerggårdsvej. 

Fra fitnessatlet til fitnesskonsulent

Therese Vilrik har selv brugt doping til at opnå sine mål inden for bodyfitness. I dag tager hun rundt som fitnesskonsulent for Anti Doping Danmark og advarer andre mod at falde i samme fælde.

Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen.

LEJRE: Da Therese Vilrik en sensommerdag i november 2016 kiggede sig selv i spejlet i fitnesscentret, fik hun øje på en person, hun ikke længere kunne kende. 

Væk var den lille spirrevip på 160 cm med en vægt på 50 kg. 

Spejlbilledet viste i stedet en 70 kilo stor, robust, opsvulmet kvinde med arme, der var større end hos de mænd, der stod og trænede ved siden af hende.

– Jeg fik akut klaustrofobi i min krop. Jeg kunne godt se, at nu var det gået for vidt, fortæller Therese Vilrik. 

– Når jeg ser fotos fra dengang, kan jeg godt se, at jeg var kæmpestor. Det er vildt, at jeg kunne lade det komme så vidt – og stadig ønske at blive større.

Therese Vilrik havde altid været aktiv, men i 2012 skiftede hun fodboldstøvlerne ud med et fitnessabonnement.  

– Jeg startede med et klassiske træningsprogram tre gange ugentligt. Og den lille indsats, jeg lagde i det, bar frugt. Jeg følte, at jeg havde fundet det sted, hvor jeg hørte hjemme, hvor jeg fik ros, anerkendelse, hvor jeg var en del af et fællesskab og hvor jeg var fysisk kompetent. 

– Det var ”min ting”, fortæller Therese Vilrik.

Fitness- og bodybuilding
De tre ugentlige træningsdage blev til fem, og inden længe trænede hun syv dage om ugen.

– Der var nogen fra fitnesscenteret, der skulle stille op til en fitness- og bodybuilderkonkurrence, og jeg tog med for at overværede deres konkurrencer. Dét blev min introduktion til fitness- og bodybuilderverdenen og til dens altomsluttende værdisæt.

Therese Vilrik havde haft anoreksi og bulimi fra 6. klasse. Da hun begyndte at styrketræne, begyndte hun at spise kontrolleret og skulle holde maden i sig. 

– For mig havde det en positiv effekt, at jeg skulle spise efter en plan. Jeg spiste hverken for lidt eller kom til at overspise, som kunne være et triggerpunkt. 

Men selvom det var medvirkende til, at Therese Vilrik i stigende grad blev sat fri fra sine to tidligere spisemønstre, blev de afløst af to nye følgesvende: Otoreksi og megareksi.

Efter to års målrettet træning, deltog Therese Vilrik i 2014 ”Newcomers” og ”DM” i klassen ”bodyfitness” og vandt begge konkurrencer. 

– Imens jeg havde stået på scenen – iført bikini og smurt ind i spraytan – var mine nye medstuderende på idrætsuddannelsen på introtur med fællesskabende aktiviteter. 

– Da jeg mødte ind mandag morgen, havde jeg en plastikpokal i hånden, mens de havde knyttet nye venskaber. 

Steroider 
I 2015 flyttede Therese Vilrik fra Helsinge til København og startede i et fitnesscenter, der ikke havde et samarbejde med ADD, Anti Doping Danmark.

– Det var et såkaldt ”atletcenter”. Et center, hvor alle har samme overbevisninger, eller får det med tiden. Her fik jeg et virkelighedsfjernt billede af, hvordan en krop skulle se ud. 

– Lidt ligesom de unge mennesker kan få et forvrænget billede af, hvordan en krop skal se ud, hvis de lever på de sociale medier. 

Therese Vilrik var efterhånden blevet et kendt ansigt i miljøet, og hele hendes omgangskreds var blevet folk, der selv var involveret i fitness- og bodybuilderverdenen.

– Det var i det center, at jeg mødte min nye træner. Jeg lagde min moral, dømmekraft og min etik i hendes hænder, fortæller hun.

– Vi aftalte, at jeg skulle stille op til fire internationale konkurrencer i 2016. 

Der sneg sig efterhånden flere og flere kommentarer ind omkring brugen af steroider, og Therese Vilrik begyndte at sænke sine parader. 

– Der var rigtig mange fortællinger i miljøet: Hvis man tog steroider på den rigtige måde, var det ikke farligt. Vi drak jo ikke, og vi spiste sundt. Så det gik nok. 

– Jeg var stor modstander til at starte med. Men i takt med at folk, jeg kendte og respekterede, også bidrog til fortællingerne, så godtog jeg over tid de fortællinger, jeg blev introduceret for. 

– Så jeg endte derfor med at indvillige i, at jeg skulle starte på noget inden mine forestående konkurrencer, siger Therese Vilrik.

Ud af kontakt med kroppen
Hun fik stukket et ”mildt præparat” i pille form i hånden. 

– Det er vildt, at jeg ikke havde nogen betænkeligheder. At miljø og omgangskreds kan gøre, at en som mig begyndte at tage steroider. Det kan ramme alle. Man kan komme så vidt, hvis man færdes i et bestemt miljø – også på de sociale medier. 

Therese Vilrik tog steroider fra slutningen af 2015 og et år frem.

– Jeg tog det før, under og efter konkurrencerne. Tæt på konkurrencerne tog jeg også to andre præparater for at tabe mig samtidig med, at jeg fortsat kunne holde på muskelmasse og bibeholde min styrke. 

– Jeg var ikke i kontakt med min krop. Jeg skulle ikke spise, når jeg var sulten, eller stoppe når jeg var mæt. Jeg skulle spise efter en plan. Jeg skulle ikke mærke efter lyst til at træne, jeg skulle bare følge en plan. 

– Jeg havde et halvt år, hvor jeg trænede fastende om morgenen, spiste 10 æg (ni hvider og en 1 blomme). Jeg fik tre måltider af 100g kylling, 100g asparges, 100g gulerod. Inden næste træning fik jeg 50 g havregryn, blåbær, rødbede og 100 g rødt kød. Efter træning en havregrynsshake med proteinpulver, for igen at koge 10 æg inden jeg skulle i seng. 

– Mine veninder var bekymrede for mig. Jeg syntes selv, at jeg havde det godt.

Therese Vilrik satte sit drømmestudie – bachelor i Idræt & ernæring – på pause. Hun vidste ikke, hvad hun ville med sit liv ud over at træne og klare sig godt på scenen.

– Træning kom før bøgerne. Jeg flygtede ind i mit træningsunivers. For når jeg trænede, var jeg i mit es. Der havde jeg læst på lektien, og der brillierede jeg. 

– Hele min dag var centret rundt om min træning. Jeg levede et meget isoleret liv. Det er mere held end forstand, at jeg har kunnet lægge det hele bag mig, siger hun. 

Vendepunktet
I 2016 var Therese Vilrik en af Nordeuropas bedste bodyfitnessatleter og havde 50.000 følgere på Instagram. 

– Jeg følte mig som en rockstjerne og havde en lang række sponsorer, fortæller hun.

Vendepunktet kom, da hun fra sidelinjen oplevede andres transformation. At de ikke kun ændrede kropsform, men også  – som hun selv – blev mentalt fraværende og en skygge af sig selv. 

Hun observerede på den måde sig selv igennem andre og begyndte at sætte spørgsmålstegn ved hele livsstilen. 

– ”Gennemgår jeg virkelig alt det her for en plastikpokal og en sportstaske”, sagde Therese Vilrik til sig selv. 

Hun startede i et konventionelt fitnesscenter, der samarbejdede med ADD. Referencerammen blev skiftet ud, og hun kunne nu se sig selv målt op imod ”hr. og fru Danmark”

– Jeg plejede at se en feminin og sporty pige. Men den kvinde, der kiggede på mig nu, havde større overarme end to helt almindelig mænd. 

– Jeg ville gerne være lille igen; jeg kunne ikke se formålet med det længere. Jeg stoppede derfor med steroider fra den ene til anden dag.  Så jeg gik fra at træne syv dage om ugen, til tre, til en og til ”aldrig”.

Svedkonceptet
Da Therese Vilrik stoppede med at træne, mistede hun noget af sin identitet. 

– Jeg kendte ikke længere min krop, min kunnen eller mig selv. Jeg havde altid haft en hobby, dyrket en passion. Men nu stod jeg uden. 

Hun havde et tomrum, der skulle fyldes ud. Hun begyndte at gå ture, høre podcast og række ud til gamle venner igen. Hun startede på sin kandidat i Idrætsvidenskab og oprettede sin første virksomhed; Svedkonceptet. 

– Nu var det på studiet og job, at jeg følte succes og ikke nede i fitnesscenteret, siger Therese Vilrik. 

– Jeg havde brug for at bibeholde noget af min idrætsidentitet. Idræt har altid været en vigtig følgesvend i mit liv, og jeg startede på idrætsuddannelse, fordi jeg i første omgang ønskede at give unge menneske en bevægelsesglæde med, som deres tro følgesvend i livet. 

– Oprettelsen af Svedkonceptet var for mig en måde at omdanne min glæde for bevægelse. Ført over i en kontekst, der fokuserede på det sundhedsfremmende og fællesskabende. Til modvægt for en fire-årige periode fyldt med det modsatte. 

De første to år pendlede Therese Vilrik fra København til Lejre by når hun skulle undervise sine deltagere, der trofast stod klar i Lejres Økologiske Frugtlund uge efter uge i alt slags vejr.

– Jeg endte i 2019 med selv at flytte til byen. Jeg havde forelsket mig i byen, naturen og menneskene. 

Hvad der for Therese Vilrik startede som et studiejob blev hurtigt en levevej og en måde at være til på i en lille landsby. 

– Jeg har en fast medlemsbase, hvoraf mange har været med lige fra start, da jeg som 23-årige begyndte at samle de lokale udenfor i alt slags vejr. De har fulgt med på huskøb, kærestesorger, kandidatgrad, graviditet, og med et barn i armen. De har set mig blive voksen. 

Therese Vilrik har boet i Lejre i seks år og har en følelse af, at hun er kommet hjem.

– Jeg har aldrig før følt, at jeg kendte min hjemby og de mennesker, der er her. 

– I Lejre støder jeg på folk, jeg kender og kan have en dialog med. Lejre er min by, mit sted, siger hun.

VilrikVilrik – kunsten der gav ro
I Lejre genfandt hun barndommens glæde ved at have en pensel i hånden. Hun købte et stort lærred og kunne for første gang i lang tid være i nuet på en måde, der ladede hende op.

– Jeg blev overrasket over resultatet og delte maleriet på de sociale medier. Så blev jeg inviteret til at udstille i Domus Felix. Jeg troede, at der ville komme seks mennesker til en kop kaffe, men der kom omkring 100 mennesker, og jeg fik solgt en del maleriet. 

– Så jeg gik hjem og oprettede et cvr-nummer, siger Therese Vilrik. 

– Kombinationen af mine to virksomheder – Svedkonceptet og VilrikVilrik – er god for mig. Jeg får lov til dyrke min udadvendte- og introverte side i en smuk synergi, som gør, at jeg får fyldt mit tomrum ud.

Fitnesskonsulent for Anti Doping Danmark
For halvandet år siden fik Therese Vilrik tilsendt et jobopslag fra Anti Doping Danmark.

– De søgte en fitnesskonsulent med fokus på unge og forebyggelse. Jeg ville så gerne have haft fortalt det hele dengang, da jeg selv var medskaber til urealistisk kropsideal. Men det hele var bare så sårbart, og jeg havde ikke været klar til det før, fortæller hun.

Til jobsamtalen lagde Therese Vilrik alle kortene på bordet – og blev ansat. 

– Når jeg tager ud i fitnesscentrene, kan jeg tage mine erfaringer med fra den tid, hvor jeg selv var med i det, siger hun. 

– Det er meget vigtigt at have fokus på, om man sender sine unge ned i et center, der har et samarbejde med Anti Doping Danmark. 

– Det er en form for en ”smiley”-ordning. Man skal have et klistermærke på indgangsdøren, så man kan træffe det bevidste valg, siger Therese Vilrik. 

Fakta:

• Otoreksi: Når det at spise sundt er blevet en besættelse. 

• Megareksi: En oplevelse af, at kroppen er for tynd, for let og ikke muskuløs nok. For at blive større og mere muskuløse styrketræner man i timevis hver dag og følger særlige fedtfrie og proteinrige diæter.

• Anti Doping Danmark samarbejder med en stor del af landets foreningsdrevne og kommercielle trænings- og fitnesscentre om at forebygge og bekæmpe brug af fitnessdoping.

• En ny befolkningsundersøgelse fra Idrætten Analyseinstitut viser, at brug af fitnessdoping, som anabole steroider, er udbredt, og særligt teenagedrengene er i risikogruppen. 

• 50.000 danskere har erfaring med fitnessdoping.