Anthony startede med at være her to eftermiddage om ugen Han er en meget ordentlig dreng, måske lidt for lidt fandenivoldsk i forhold til den jargon, der er her i butikken. Så vi gav ham lidt gas, fortæller Michael Ascanius.

Fra eftermiddagsjob til mesterlærer

Annonce: Til foråret starter 17-årige Anthony Nielsen som salgsassistentelev hos MENY i Kirke Hyllinge.  

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

KIRKE HYLLINGE: Da den lokale 365-butik lukkede, spurgte en af de drenge, der var ansat hos købmand Michael Ascanius efter skoletid, om der også var plads til hans kammerat – Anthony Nielsen – hos MENY. 

– Anthony startede med at være her to eftermiddage om ugen Han er en meget ordentlig dreng, måske lidt for lidt fandenivoldsk i forhold til den jargon, der er her i butikken. Så vi gav ham lidt gas, fortæller købmanden.

På et tidspunkt spurgte Michael Ascanius, om Anthony havde brug for nogle flere timer. For han havde fortalt, at han egentlig ikke var så glad for at gå i 10. klasse.

– Så fortalte jeg ham min historie. Jeg havde også været skoletræt, og kunne eksempelvis ikke forstå, hvorfor man skulle lære ligninger, når jeg vidste, at jeg aldrig ville få brug for dem. Jeg startede i et supermarked allerede som 13-årig og kom i lære efter 9. klasse, fortæller Michael Ascanius.

I mesterlære
Anthony kom i praktik i MENY tre uger fra klokken 10 til 16 og begyndte lige så stille at være med på jargonen i butikken. Han svarede igen på de kærlige drillerier. 

– Han var med, når vi spiste morgenmad osv. og udviklede sig meget på kort tid. Så jeg foreslog ham, at han kom i lære hos mig i stedet for at gå i 10. klasse, fortæller købmanden, der tog hjem og snakkede med Anthonys forældre.

– Hans far fortalte, at sønnen næsten aldrig fortalte om, hvordan det gik i skolen. Men hver gang, han havde været på job hos os, så fortalte han altid, hvordan det var gået.

– Jeg fortalte Anthony, at det her er noget, han er god til. Men han har selv truffet beslutningen, siger Michael Ascanius.

Køreplanen
I løbet af foråret starter Anthony Nielsen hos MENY. Uddannelsen tager tre år. Det første år kaldes ”mesterlære”, hvor han er på skole to til tre dage om ugen og i butikken de resterende dage, Derefter starter han på det toårige hovedforløb.

– Han skal rundt i de forskellige afdelinger, og så får han en afdeling, hvor han skal lære at bruge sin sunde fornuft, disponere, forudbestille varer og finde ud af, hvad kunderne efterspørger. Så vi har de rigtige ting på hylderne.

– Han skal også lære at sætte en fair pris på varerne. For vi skal drive vores forretning sundt og ordentligt, siger Michael Ascanius.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig