Fishing Zealand er et samarbejde mellem Dansk Sportsfiskerforbund, Odsherred, Vordingborg, Stevns, Roskilde, Guldborgsund, Kalundborg, Næstved, Frederikssund og Lejre kommuner.
Fishing Zealand og en opskrift på Sol over Lejre
Fishing Zealand, der har til formål at fremme bæredygtigt lystfiskeri på Sjælland og de nærliggende øer, lægger op til en kommunal kontingentforhøjelse.
Del denne artikel
Tekst af Conny Probst. Fotos fra Youtubeprogrammet ”UD” om hornfisk
LEJRE: En samlet bestyrelse for Fishing Zealand, med repræsentation fra medlemskommunernes kommunalbestyrelser, har bakket op om, at der i budgetforhandlingerne for 2025 drøftes en kontingentforøgelse fra 150.000 kroner til 175.000 kroner årligt til Fishing Zealand.
Fishing Zealand anslår, at man har genereret store værdiskabelser i Lejre kommune i 2023. Til en samlet værdi af knap 625.000 kroner.
Det drejer sig blandt andet om fem familie- og børnearrangementer, lystfiskeri på skoleskemaet, tre større Grusbande-restaureringsprojekter i kommunens vandløb samt biologisk rådgivning og fiskepleje, gydetællinger m.m. i kommunens vandløb i samarbejde med lokale lystfiskere og sportsfiskerforening.
Værdiskabelsen af lystfiskerturisme-indsatserne er ikke inkluderet i opgørelsen, påpeger Fishing Zealand og konkluderer, at der ingen tvivl er om, at mange tilrejsende lystfiskere lægger betydelige summer i kommunen hvert år i kraft af Fishing Zealand’s aktiviteter og promovering af området.
Sol over Lejre – det skal du bruge:
6 hornfisk, 1 godt rugbrød, Smør, Purløg, Radiser, 6 æg, Salt og peber.
Se den flotte video lige HER.
Hornfisk er den helt rigtige fisk til røgeovnen. Hornfisken har den helt rigtige fedme, og kødet er faktisk ikke så omstændigt, at pille fra de grønne ben, mens de stadig er lidt lune.