– Der er få ledige pladser til Mortens Aften, hvor vi serverer en tre retters menu med ferskrøget laks, langtidsstegt landand og æblecrumble med vaniljeis, fortæller Gitte Nordstrand og Johnnie Andreasen..
Fasaneriet er klar til jul og nytår
Annonce: Der er åbent i restauranten for frokost- og aftengæster helt frem til den 20. december. Og menuen til nytår er lagt på fasaneriets website.
Del denne artikel
Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen.
LEJRE: Efteråret er i gang, og på Fasaneriet har de for længst besluttet sig for, hvad årets julefrokost-menuer skal bestå af, og hvad kundernes take-away kasser til nytårsaften skal indeholde.
– Vi holder fast i vores gode traditioner med hjemmelavet julemad og de gode råvarer, siger køkkenchef Johnnie Andreasen.
– På Fasaneriet kan man både komme, hvis man vil hygge sig i tosomhed, eller hvis man er et større selskab, der vil have julefrokost. Vi gør meget ud af, at julestemningen er i top med masser af levende lys både ude og inde, supplerer hans kompagnon, restaurantchef Gitte Nordstrand.
Der er både en juleanretning og et stort julebord med masser af hjemmelavede kolde og varme lækkerier– som man enten kan nyde i restauranten eller hente som take-away.
Det samme gælder for Fasaneriets tre retters weekendmenu.
Nytårsmenuen
Efter et par juledage, hvor Fasaneriet holder lukket, møder man ind igen og går i gang med nytårsmenuen, der skal bestilles senest den 27. december.
– Vores ”signatur-ret”, som er butterdejsindbagt skaldyrssuppe med en hvidløgsstegt kæmpereje, tør vi ikke pille af, siger Gitte Nordstrand.
Herudover består menuen af Fasaneriets hjemmerørte laksemousse, en kødret og en chokolade fondant med solbærsorbet.
– Jeg mener jo, at der skal oksemørbrad på nytårsbordet. Det er i hvert fald vores bud på en kødret. Den ledsages af kartoffelsouffle, baconbagt porre, jordskokkepuré og smørpisket rødvinssauce, fortæller Johnnie Andreasen.
Når gæsterne henter deres kasser med mad mellem klokken 10 og 14 den 31. december, bliver de mødt af Fasaneriets medarbejderstab, der sammen med de to restauratører står klar med champagne og kransekage.
– Vi har fået indarbejdet et rigtig godt pakkesystem. Og vi kontrollerer indholdet af hver enkelt kasse sammen med kunderne, fortæller Gitte Nordstrand.
Ny sæson
Den nye sæson i Fasaneriet starter den 24. januar 2025.
– Inden da skal vi nå at afmontere hele køkkenet i kælderen; der skal ny gulvbelægning på. I stueplan skal alle møbler rykkes rundt, så gulvene kan få den årlige oliebehandling, fortæller Johnnie Andreasen.