Vi elsker fællesspisningen, siger Lene Maul Greve.

Et meningsfyldt hverdagsliv med andre mennesker

For solo-mor Lene Maul Greve er bofællesskabet Skråningen 2 ideelt. Her kan hun både deltage i det sociale fællesskab og trække sig tilbage til noget, der er hendes eget.

Tekst og foto af Conny Probst

LEJRE: I marts 2021 fik Lene Maul Greve overrakt nøglerne til en 58 kvm ejerbolig i bofællesskabet Skråningen 2. Hun kom fra en lejet bolig i København.

– Jeg har to gode veninder, som jeg har kendt i mange år. Vi har altid talt om, at det kunne være dejligt at bo tættere på hinanden.

Veninderne etablerede sig og fik familie og børn, og for fire-fem år siden ringede den ene veninde og fortalte om et opslag, hun havde set på Facebook. En bygherre reklamerede med, at man var i gang med at bygge et bofællesskab og efterfølgende ville bygge et til.

– Det var et ejerlejlighedskoncept, og det tiltalte mig, at man kunne sælge igen, hvis det ikke var noget for os, fortæller Lene Maul Greve.

– Vi skrev os op alle tre og sporede os ind på, hvor i byggeriet vi gerne ville bo. 

Fællesmøder
– Mine 58 kvm består af køkken, alrum og entré ud i et og et stort soveværelse. 

– Udenfor er der en lille fliseterrasse, og vi har mange, lange diskussioner i bofællesskabet om, hvorvidt der kan være plads til, at man har råderet til lidt mere end terrassen. 

– Foruden terrassen må vi pt. vælge 12 ekstra kvm – som vi har brugsret til – efter aftale med naboen, forklarer Lene Maul Greve.

– Vi har selv besluttet strukturen i bofællesskabet og holder fællesmøde en gang om måneden, hvor vi drøfter alt muligt; økonomi, udearealer, madholdsordningen osv. Vi holder også værdidage. 

– For mig er det vigtigt, at det ikke er et kollektiv. I de former, jeg kender til, deler man alt, også køkken og badeværelse. 

– Jeg har indtryk af, at alle herude vil mangfoldigheden og kreativiteten, men der er forskellige tilgange til det. Jeg kan se mig selv i det sociale fællesskab her, men jeg har også brug for noget, der er mit, siger hun.

Fællesspisning
– Jeg ville herud, fordi jeg var et sted i mit liv, hvor jeg gerne ville have børn, men ikke vidste, om jeg fik det. Så jeg ville gerne være en tæt del af mine veninders børn og have et meningsfuldt hverdagsliv med andre mennesker siger hun.

– Hver uge er mulighed for fællesspisning – eller take-away – mandag til torsdag. Jeg er sindssyg glad for ordningen. Jeg er på madholdet to dage hver sjette uge. 

– Jeg har indtryk af, at der ikke er nogen, der er endt med udelukkende at hente maden og spise den derhjemme. Man vælger de to ordninger alt efter dagsformen og familiens aktiviteter. 

Fælleshuse
Skråningen 2 har to fælleshuse. Det ene med køkken og spisesal, teenageværelse, krearum, børnerum og lounge. 

I det andet fælleshus er der multisal, værksted og gæsteværelser.

– Gæsteværelserne giver rigtig god mening for mig. Mine forældre bor i Jylland, og der er ikke plads til, at de kan sove hos mig, når de er på besøg, siger Lene Maul Greve.

– Fælleshuset er indrettet med ting, folk har haft med – donationer. Vi har købt borde og stole til spisesalen og køkkenting.

– Det første år for mig personligt var vildt mærkelig. Jeg var højgravid og brugte krudtet på at komme på plads i min bolig. Det gjorde de andre bofæller også. Da fællesspisningen kom op at stå, havde jeg en baby og kunne ikke deltage. Det var hårdt ikke at være en del af det, jeg havde troet, jeg skulle være, siger Lene Maul Greve.

– I år begyndte vi at spise sammen med de andre, og vi elsker det begge to. 

Man vil hinanden
– I min opgang i København kendte jeg naboerne ved navn og hilste på den. Den store forskel er, at i det her fællesskab har jeg 52 naboer. Jeg kender dem alle sammen ved navn. Og de kender mig og min datter ved navn.

– Jeg har et tydeligt indtryk af, at man vil hinanden. Hvis man lægger op til mere snak, så vil det blive imødekommet.  Det er min oplevelse. Man følger hinandens liv på en helt anden måde.

– Der er to ting, der ville havde været anderledes, hvis jeg var blevet i København. Jeg er solo-mor og kunne godt have ønsket mig, at der var en decideret solo-mor mødre gruppe i Lejre. Men jeg er sindssyg glad for den mødre gruppe, jeg er i. 

– Jeg bor i et nybyggeri, hvor der pt. ikke er nogen legepladser. Så jeg er nødt til at bevæge mig ud for at finde en. I København er der rigtig mange børn på legepladserne. Her er min datter og jeg stort set alene.

– Det er de eneste to ting. Men så har jeg fået så meget andet, siger Lene Maul Greve.