Mads Ege og Ege Christiansen
Der er fortsat aktivitet på ejendomsmarkedet
-men det foregår i et lavere gear, fortæller ejendomsmægler Ege Christiansen.
Tekst af Conny Probst.
LEJRE/KR. HYLLINGE: Ejendomsmægler Ege Christiansen, der driver to boligbutikker, Ege Bolig, i henholdsvis Lejre og Kirke Hyllinge, sælger nu ejendomme på det 45. år .
“Vi har oplevet flere kriser igennem årene. Den nuværende opbremsning på ejendomsmarkedet skal både køber og sælger såmænd også nok komme igennem, fortæller han.Det finurlige er jo, at når en familie skal sælge og samtidigt købe, så bliver ”bytteforholdet” ofte det samme.En kunde har fortalt mig, at godt nok måtte han slå 500.000 kroner af prisen på sit hus – men til gengæld købte han aktier til en billig pris. Sådan kan man jo også anskue tingene” siger Ege Chrstiansen.
Gode til at tilpasse sig
“Hele vores markedsområde omkring Lejre Kommune og Hornsherred – og med fjordene tæt ved – er stadig eftertragtet for mange købere. Boligerne er billigere i forhold til København. Danskerne har en god tilpasningsevne. Lige pt. oplever vi, at familier lukker deres nuværende hus ned i København, Ballerup, Tåstrup og andre steder. De lukker simpelthen ned for varme og el for at spare penge. Og så bor de i i deres sommerhus, mens den nuværende energikrise står på” forklarer Ege Christiansen.
Familieejet firma
Ege dækker hele Midtsjælland, Lejre Kommune og Hornsherred med salg af villaer, sommerhuse, og landejendomme. Herudover sælger man også landejendomme på det øvrige Sjælland.
Mæglerfirmaet er et familieejet firma, hvor også sønnen Mads Ege er med.
Herudover har man tilknyttet Stine Kronwold, der er freelance mægler. -Tidligere var vi med i et landsdækkende kædesamarbejde. Men nu kører vi i et helt i selvstændigt regi. Akkurat som da vi startede i 1977.
Ege Christiansen anslår, at firmaet sidste år solgte 75 ejendomme. -I denne uge sætter vi seks nye ejendomme til salg, fordelt rundt om i kommunen og omegnen. -Selv om vi er et lille mæglerfirma, tilbyder vi de samme ydelser som alle andre: Herunder blandt andet facebook-annoncering, on-line markedsføring, avisannoncering osv.
“Vi tilbyder gratis salgstjek til vore kunder og kommer gerne og giver et salgsforslag på ejendommen.-Bare ring; vi er klar til at sælge for dig”, slutter Ege Christiansen.