Else Marie vil ikke sætte nogen udløbsdato på sit arbejdsliv: ”Jeg ER sygeplejerske! Det er en del af min identitet. Jeg vil ikke kalde det for et kald, men det sidder i mit DNA – det at kunne hjælpe folk.

Det grå guld – er virkelig guld – godt gået Else Marie!

Hun er 70 år og pensionist – men Else Marie Korsgaard er stadig, efter 40 år i faget, aktiv sygeplejerske i Lejre Kommune.
 

LEJRE. En del af dem, som Else Marie besøger, når hun trækker i den blå uniform, tager Akuttasken på ryggen og kører ud som hjemmesygeplejerske, er på hendes egen alder. Men Else Maries situation er anderledes – hun kommer for at hjælpe dem, og det er netop en af grundene til, at hun fortsætter.

”Jeg føler mig jo heldig. Jeg er frisk og rørig og dyrker motion hver dag. Jeg ved ikke, hvor længe jeg bliver ved, men en af grundene til at jeg fortsætter er, at jeg kan mærke, at der er brug for mig. Jeg bliver glad af at gå på job. Det, jeg gør, betyder noget for borgerne. Og så føler jeg jo, at jeg er på pension, for jeg kan jo selv tilrettelægge min tid”, fortæller Else Marie, da vi møder hende på Hjemmesygeplejens kontor på Bøgebakken Plejehjem.

Hjemmebesøg og 90 kilometer i kommunen
Siden hun blev pensionist, har Else Marie langsomt neddroslet fra fuld tid til at arbejde 1-2 dage om ugen. De dage er hendes vagtplan som alle andres.

”På en aftenvagt når jeg typisk rundt til 12-14 borgere, og jeg kører omkring 90 kilometer i kommunens el-bil. Jeg behandler sår, giver medicin eller intravenøs behandling. Vi har samtidig Akuttelefon, så når der opstår en akut situation, skal vi kunne omlægge vores program og prioritere i opgaverne. Der er travlt, men jeg sørger for, at borgeren og jeg kan snakke sammen, imens jeg arbejder. For nogle borgere er jeg måske det eneste menneske, de har set på en dag, og det skal være en rar oplevelse – så er det jo også rart for mig”.

Fra papir til iPad
Else Marie blev færdiguddannet i marts 1984. På de 40 år er der kommet mere teknologi og flere behandlingsmetoder:

”Vi kan behandle meget mere i dag, og det betyder jo også at folk bliver ældre – og dermed har flere skavanker. Og så skal vi dokumentere mere. Da jeg startede, havde vi jo ikke computer, så der foregik alt på papir, som skulle arkiveres de rigtige steder. I dag foregår det via iPad, men jeg synes nu ikke, at der er sparet noget tid med det”

En ting, der ikke er ændret, er det gode arbejdsmiljø: ”Vi har et godt arbejdsmiljø, og det er altså også et ”must” for at blive ved. Vi er jo i en landkommune, og her er ro og smuk natur, og det har indflydelse på de folk, der bor her. Her er højt til loftet”

Men hvordan er det at have et 40 år gammelt uddannelsesbevis og samtidig skulle samarbejde med de unge nyuddannede sygeplejersker? ”De har ny viden. Jeg har erfaringen. Vi kan forskellige ting, og vi kan lære af hinanden.”

Hvor længe endnu
Teamleder Line Kjærgård Christensen er meget glad for at have Else Marie som en del af hjemmesygeplejen.
”Det giver en god dynamik at have unge og ældre erfarne medarbejdere. De unge har den faglige viden, men de skal også lære det håndværk, som sygeplejefaget også er. Og så er Else Marie jo en arbejdshest, og det er ofte hende, der redder vagtplanen. Vi skal huske på, at det grå guld ER guld.”

Selv vil Else Marie ikke sætte nogen udløbsdato på sit arbejdsliv: ”Jeg ER sygeplejerske! Det er en del af min identitet. Jeg vil ikke kalde det for et kald, men det sidder i mit DNA – det at kunne hjælpe folk. Det holder mig i gang”, fortæller Else Marie, der heller ikke i fritiden står stille. Hun er en flittig vandrer og medlem af både en gå- og en løbeklub.