– Mit job bestod primært af drift. Jeg savnede at komme ud hos kunderne. Og så ville Hanne og jeg godt have mere tid til børnene og til hinanden, siger Nicolai Karhof. Hanne Elkjær Karhof har arbejdet i ejendomsbranchen i 15 år.
Det bliver i familien
Annonce
Det er halvandet år siden, at Hanne Elkjær Karhof og Nicolai Elkjær Karhof besluttede sig for at stifte Karhof Bolig og Erhverv, så de kunne tilbyde kunderne en mere nærværende handel.
Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen
ROSKILDE/LEJRE: – Vi er altid på arbejde, siger Nicolai Elkjær Karhof. Når man elsker det, man laver, så tænker man ikke så meget over det. Børnene får et indblik i ejendomshandel rundt om spisebordet.
Nicolai Elkjær Karhof har arbejdet med bolig og erhverv i mere end 20 år, heraf de 11 år som indehaver af en og senere tre danbolig-butikker og en erhvervsafdeling i Roskilde.
– Mit job bestod primært af drift. Jeg savnede at komme ud hos kunderne. Og så ville Hanne og jeg godt have mere tid til børnene og til hinanden, siger han.
Hanne Elkjær Karhof har arbejdet i ejendomsbranchen i 15 år.
– Det er stadig lidt nyt. Vi er et selvstændigt ejendomsmæglerfirma, uafhængigt af samarbejdspartnere. Vi har frihed til at arbejde meget mere kreativt. Nu kan vi selv forme det, som vi ønsker, at det skal være; stille vores egne krav til os selv, siger hun.
– Selvfølgelig følger vi den lovgivning, der er, og vi er medlem af Dansk Ejendomsmæglerforening. Men nu kan vi tilbyde en mere overskuelig og personlig kontaktflade i forhold til kunden. Vi tager kunden i hånden hele vejen. Det er vigtigt, at man er tilgængelig.
– Et af vores hovedmærker er, at det er os, kunderne oplever gennem hele forløbet. Lige fra vurderingen, fremvisningerne og sagsbehandlingen til overdragelsen af boligen.
– Vi tager tit på vurderinger sammen, og hvis Nicolai har noget til salg, som jeg ikke har set, så kører vi derud sammen.
En lille enhed
– Vores kunder bor primært i Lejre og Roskilde Kommune. Vi kender både området og kunderne rigtig godt. Nu står vi selv for hele sagsforløbet. Det er dejligt, tilføjer Nicolai Elkjær Karhof.
– Jeg oplever, at vi er mere nærværende, end vi var før. Vi er en lille enhed, og det – synes vi – er en fordel. Vi får en positiv feedback på, at vi også er med på den sidste del af salget. Det må man ikke undervurdere.
– Hvis sælger overleverer en vigtig besked, så ved Hanne og jeg det med det samme.
– Det vigtigste for os, når vi sælger en bolig, er en stadig dialog med kunden. Også når beskeden er, at der ikke sker noget. Måske skal prisen justeres, eller måske skal de blå vægge i et værelse males hvide.
Erhverv
Ejendomsmæglerforretningen spænder ret bredt inden for erhverv, fortæller Nicolai Elkjær Karhof.
– Det er lige fra salg og udlejning af erhvervsejendomme, betalte vurderinger eksempelvis til at værdiansætte en ejendom i et regnskab til ”due diligence”: Hvis man skal købe en ejendom og er lidt i tvivl om, hvorvidt det er den rigtige pris, eller hvis man ønsker at udvide en ejendom eller konvertere den fra lager til kontor.
– Mange kunder inden for bolighandel har også noget erhverv. Eksempelvis et ApS eller et holdingskab, og vi kan hjælpe med begge dele, siger Hanne Elkjær Karhof.
Markedsføring
Foruden Boligsiden og Boliga benytter Karhof Bolig og Erhverv sig af de sociale medier som et led i markedsførings strategien.
– Det er fortrinsvis på internettet, vi lægger vores annoncekroner. Vi prøver at vise boligen, som den er. Vi bruger blandt andet videooptagelser, så kunden kan få en rundtur i huset, siger Nicolai Elkjær Karhof.
– Vi piller ikke ved virkeligheden, så folk bliver skuffede, når de kommer frem, siger hans kone.