Når Genkiz Hiso og Normann Errebo laver mad sammen, så taler de også om deres hjemlandes kultur og skikke.
Der kommer noget godt ud af at arrangere sig
Normann Errebo får dagligt besøg af flygtninge – og det er en win/win-situation, siger han.
Byline Tekst og foto af Conny Probst
LEJRE: – Helt overordnet synes jeg godt, man kan tillade sig at sige, at det går langt bedre med integrationen af flygtningene, end man generelt får indtryk af gennem medierne og gennem den politiske dagsorden med stramning efter stramning. Og i Lejre går det særdeles godt, siger Normann Errebo, der har været med i Lejre Flygtningevenner siden 2015, de seneste år som foreningens koordinator.
– Jeg tror, det kunne gå endnu bedre, hvis man i stedet begynder at italesætte alle succeserne; at det betaler sig at støtte op snarere end at støde fra.
– Når man møder mennesker positivt, kommer der positive ting retur – og omvendt.
– Jeg er da godt klar over, at vi ikke kan hjælpe alle verdens flygtninge her i Danmark. Men hvis man nu starter i det helt små: Den enkelte danske familie kunne vel godt overkomme at hjælpe en enkelt, hvis de ville? Gør man det af et godt hjerte, garanterer jeg, at det kommer mangefold igen.
– Jo mere flygtningene oplever accept, jo mere får de lyst til at bidrage og til at blive en del af Danmark, siger Norman Errebo.
It-supporter
– Normann har hjulpet mig meget, fortæller Genkiz Hiso, der er bosat i Kirke Såby. Han kom til Danmark i oktober 2015 efter at være flygtet fra Syrien for at undgå militærtjeneste i Assads hær.
Genkiz Hiso blev indlogeret på Lindenborg Kro, gik på sprogskole, havde deltidsjob i Netto og tog 9. og 10. klasse i dansk, engelsk og matematik.
– Jeg kunne ikke finde min rigtige vej, så jeg talte med Normann om, hvilken uddannelse jeg skulle tage.
Sammen tog de til CBC for at høre, om Genkiz kunne blive optaget på Teknisk Skole med henblik på at blive it-supporter.
– Jeg fik tilsendt mine dokumenter fra Syrien, men da jeg ikke havde færdiggjort min bachelor i økonomi, skulle jeg tage de manglende fag; jeg fik 12 i matematik både mundtligt og skriftligt, siger Genkiz.
Uddannelsen skiftede mellem skole og en elevplads hos Movianto. En elevplads, som Genkiz Hiso selv havde skaffet sig – foran 24 andre ansøgere.
Allerede før han var færdig med uddannelsen, blev han tilbudt fastansættelse i firmaet og sagde ja tak.
– Jeg var med på skolen, da Genkiz fik sit afgangsbevis og senere med i firmaet, hvor han blev fejret den sidste dag, han var elev, og hvor hele firmaet var inviteret med, fortæller Normann Errebo.
Svinekød og øl
Normann Errebo og Genkiz Hiso laver mad sammen et gange om måneden.
– Vi taler om forskellige emner, så han lærer mere om Danmark (og om dansk madkultur), og jeg lærer mere om Syrien og i det her tilfælde kurderne. Sidste gang stod den på revelsben og en snak om fagbevægelse og A-kasser, fortæller Normann Errebo.
– Jeg er ved at lære Genkiz at spise gris. En enkelt øl kan vi også finde ud af at drikke sammen.
– Normann har været en stor støtte hele vejen, siger Genkiz Hiso.
– Du har da også hjulpet mig med praktiske ting, indskyder Normann Errebo.
– Mit liv er her nu. Jeg drømmer om at få permanent opholdstilladelse og blive dansk statsborger, fortæller Genkiz Hiso.
– Jeg taler med flygtninge hver dag. Men de hjælper også mig; det er win/win. Og nu, hvor jeg er blevet ældre, er det godt at have nogen til at slå græsset for mig, siger Normann Errebo.
