Svømmebadet har en pool på 16x8 meter og en dybde på 0.9 meter i den lave ende og 1.95 meter i den dybe ende.

Svømmebadet har en pool på 16×8 meter og en dybde på 0.9 meter i den lave ende og 1.95 meter i den dybe ende.

Den lille oase – Sæby-Gershøj Svømmebad

Sæsonen er slut på Hornsherredvej 446. Svømmebadet drives af to foreninger. 

Tekst og foto af Conny Probst.

SÆBY: I starten af 1970’erne gik en gruppe forældre fra den gamle Sæby-Gershøj skole i gang med at søge tilladelser i det kommunale system og indsamle penge til projekt svømmebad.  

Forældrekredsen arrangerede sommerfester, loppemarkeder m.m. for at kunne skaffe penge til projektet. Forældrekredsen ville gøre området omkring skolen og børnehaven mere attraktivt, så skolen ville være mindre lukningstruet.

I 1973 havde forældrekredsen indsamlet 35.000 kroner, og man tog kontakt til Hans Petersen, som var borgmesterfor Bramsnæs Kommune (nu Lejre). 

Han fik forelagt projektet og i juni 1975 blev projektet godkendt med et budget på 250.000 kroner.

Kommunen overtager
Den endeligt aftale blev indgået i november 1975, og arbejdet kunne gå i gang. 

Det var et stort projekt, hvor meget skulle foregå ved frivillig hjælp, og efter nogle år måtte det opgives, da den frivillige opbakning svigtede.

I 1977 overtog kommunen projektet og endte med en samlet regning på 554.000 kroner. 

Herefter stod Bramsnæs Kommune for drift og vedligeholdelse af badet frem til 1989, hvor kommunen skulle spare på budgettet og ville lukke badet.

Igen gik lokale i gang med at samle et hold, som skulle fortsætte driften af svømmebadet. 

Sæby-Gershøj Svømmebads driftsafdeling blev stiftet i 1989 og bestod af repræsentanter fra Sæby-Gershøj skole, børnehaven Birken samt bylaug fra Biltris, Gershøj og Sæby.

Solceller og jordvarme
Samarbejdet med Lejre Kommune er et samarbejde som udvikler sig meget. 

For få år siden blev der etableret et jordvarmeanlæg på området, og opsætning af solceller er med til at gøre badets – og Lejre Kommunes – profil grønnere. 

Lejre Kommune tilbyder svømmeundervisning til kommunens 4. klasser i Sæby-Gershøj Svømmebad. Undervisningen foregår på begge sider af skolernes sommerferie.

To foreninger
Siden 1990 har Sæby-Gershøj svømmebad været drevet af to foreninger. 

Svømmeforeningen står for medlemskaber, svømmeundervisning, minigolf og kiosken. 

Driftsafdelingen står for den daglige drift i løbet af sæsonen, for vedligeholdelse af arealet omkring badet og selve bassinet og for planlægning af nye tiltag. 

Vandet bliver aldrig tømt helt ud, da det er med til holde på selve bassinets kanter, så de ikke falder sammen.

Kilde: Sæby-Gershøj Svømmebad 


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig