Arrangementet med naturformidler Lars Holm Hansen fra Naturkontakt er gratis, men kræver tilmelding. Det er et Blå Flag arrangement, og Lejre Kommune står som arrangør.
Biodiversitet, invasive arter og en gåtur i skoven
Der to Blå Flag arrangementer er gratis og åbent for alle, blot man tilmelder sig.
Del denne artikel
Tekst af Conny Probst.
LEJRE: Søndag den 4. august kan man komme med på en tur fra shelterpladsen ved Lejre Havkajak, Hornsherredvej 222 i Lyndby.
Arrangementet med naturformidler Lars Holm Hansen fra Naturkontakt er gratis, men kræver tilmelding. Det er et Blå Flag arrangement, og Lejre Kommune står som arrangør.
Formålet med dagen ved Lyndby er at øge bevidstheden omkring invasive arter og deres potentielle påvirkning af biodiversiteten. Samtidig ønsker man at inspirere og motivere alle til aktivt at deltage i bekæmpelsen af invasive arter – og dermed få en forståelse for forvaltningen af vores kyst- og havnatur.
Krabbesuppe
Temaet foldes ud i små oplæg, og i fællesskab skal deltagerne forsøge at finde og/eller fange nogle af de arter, der er uønskede i natur og havmiljø.
Det gælder for eksempel Pensel-klippekrabben, Asiatisk strandkrabbe, Amerikansk ribbegople mv.
Blandt planterne gælder det Rynket rose, og blandt leddyrene går ”jagten” ind på Harlekinmariehøne og Orangemejer i træer og buske langs kysten.
Der vil blive opmuntret til at lave dejlig krabbesuppe ud af de fangne (forhåbentlig mange) krabber, og hertil får alle interesserede en komplet opskrift.
Et større antal waders i forskellige størrelser til både voksne og børn vil være til rådighed sammen med andet udstyr til fangst mv.
Arrangementet starter klokken 10.30 og varer et par timer.
Man tilmelder sig via Nationalparkbooking.dk.
Lerbjergskoven
Lørdag den 24. august er der en naturvandring gennem Lerbjergskoven, som også er gratis men kræver tilmelding samme sted.
På turen kommer man til at høre om og opleve et bredt udsnit af skovens dyr, planter og svampe – fra iøjefaldende og ikoniske til mere upåagtede og sjældent sete arter, lover arrangørerne.