Shahnaz Sangin, åbner Be Beautiful på Søtorvet. Shahnaz er uddannet lægeeksamineret kosmetolog og 4-årig frisør. 

Be Beautiful – nyt skønhedsunivers på Søtorvet i Hvalsø

ANNONCE: De er fire professionelle behandlere i den frisør- og skønhedssalon, som Shahnaz Sangin har åbnet på Søtorvet 5.

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

HVALSØ: Der er blevet malet, installeret frisørvask og udsugning i den tidligere Beauty & Wellness på Søtorvet 5. 

Der er også kommet nyt navn på facaden: ”Be beautiful” hedder salonen, som kan tilbyde en bred vifte af forskellige behandlinger. 

Det er Shahnaz Sangin, der har overtaget lokalerne. Hun er uddannet lægeeksamineret kosmetolog og 4-årig frisør. 

– Jeg har arbejdet som frisør i 11 år og som kosmetolog de sidste 25 år. Jeg har haft en drøm om at åbne egen klinik i mange år, fortæller hun.

Be Beautiful’s fire professionelle behandlere har alle flere års erfaring og tilbyder blandt andet frisørbehandlinger, extensions, keratin-behandlinger, eyelash extensions, brow- og lashlift, ansigtsbehandlinger, massage og neglebehandlinger.

Ansigtsbehandlinger
– Jeg sætter en stor ære i at opfylde kundens ønske og går meget op i kvaliteten af mit arbejde, fortæller Shahnaz Sangin, der igennem mange år har efteruddannet sig i forskellige teknikker og behandlinger inden for skønhedsbranchen.

– Jeg tilbyder en bred vifte af behandlinger. Ved alle ansigtsbehandlinger laver jeg altid en hudanalyse, inden jeg går i gang. Det er meget vigtigt at finde ud af, hvilken hudtype man arbejder med.

Hos Be Beautiful kan man blandt andet få anti-age behandlinger, frugtsyrebehandlinger og microneedling.

– Microneedling har en lidt højere effekt end klassiske ansigtsbehandlinger. Men mange af mine kunder kommer også ind og vil have lidt welness-behandlinger og slappe af, siger Shahnaz Sangin.

Hun tilbyder også akne-behandlinger.

– En behandling kan holde det nede, så det ikke går i udbrud. Men det betyder også meget, hvad man spiser, forklarer hun.

Til håret bruger Shahnaz Sangin produkter fra Olaplex og til ansigtet Exuviance-produkter.

– Jeg er i gang med at afprøve nogle flere mærker, fortæller hun.

Der er kun lukket i Be Beautiful om søndagen, og i hele juli og august tilbyder klinikken 20 procent på flere behandlinger.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig