SPOR3 er ejet og drevet af Kristian Emborg og Claus Langer, der begge har iværksætterbaggrund og er bosat i lokalområdet.

SPOR3 er ejet og drevet af Kristian Emborg og Claus Langer, der begge har iværksætterbaggrund og er bosat i lokalområdet.

BDO flytter ind hos Spor3 i Lejre

ANNONCE
Rådgivnings- og revisionsvirksomheden får til huse hos Spor 3 tæt på Lejre Station

Tekst af Conny Probst Foto Klaus W. Rasmussen

LEJRE BY: – Vi har været i Roskilde i fem år. Nu fortjener Lejre også at lære os at kende, siger Senior Partner og statsaut. Revisor, Dan R. Petersen BDO, der er født og opvokset i Hvalsø. 

Det samme er Assistent Tobias Hermansen, mens Senior Assistent Blagoveska Stoyanova og Partner Kasper Harvey Hansen begge har tilknytning til Osted. De tre førstnævnte har base på Roskildekontoret, og Kasper Harvey Hansen, der har specialiseret sig i momsrådgivning, er tilknyttet kontoret i København. 

Det er firkløveret med de lokale rødder, kunderne primært kommer til at møde på Smedegården 19.

Egentlig var det de to ejere af Iværksætterhuset Spor 3, Kristian Emborg og Claus Langer, der kom med ideen om, at BDO skulle åbne en afdeling i det, de selv kalder ”Kontor & Fællesskab”: Et hus med kontorpladser i et enten åbent fællesskab eller et rum med en lukket dør, krydret med månedlige fællesfrokoster og andre arrangementer.

– Kristian og Claus er kunder hos os og kom med ideen på et møde. Det var rigtig godt set, siger Dan R. Petersen.

– Det er oplagt at få et større revisionsfirma til byen, siger Kristian Emborg, der er formand i Lejre Erhvervsforum.

– Vi vil gerne ud i det område, vi beskæftiger os med, indskyder Dan R. Petersen.

Rådgivning, revision og regnskab
BDO har specialister inden for mange områder, fortæller Kasper Harvey Hansen.

– Det gør os i stand til at hjælpe ikke kun iværksættere og mellemstore virksomheder men også firmaer, der har ambitioner om at gøre forretninger internationalt.

Ud over rådgivning, regnskab og revision hjælper BDO også virksomheder og organisationer med andre opgaver i den daglige administration, heriblandt bogholderi og lønadministration.

– Vi har stor erfaring med digitalisering, og vi hjælper fx håndværkere gennem processen med at omstille virksomhedens bogholderi, fakturering, momsopgørelser mv., forklarer Blagoveska Stoyanova

– Vi kobler bogholderifunktionen fra papir til computeren, supplerer Tobias Hermansen.

– Det, vi kan i BDO, er, at vi kan være lokale og tale med folk, så de forstår det, siger Dan R. Petersen.

Fakta om Spor3:
SPOR3 er ejet og drevet af Kristian Emborg og Claus Langer, der begge har iværksætterbaggrund og er bosat i lokalområdet. 

I 2016 købte de bygningen – en tidligere ungdomsklub – der havde stået tom i fire år og åbnede i 2017. 

Det krævede en del istandsættelse – faktisk brugte de flere penge på selve istandsættelsen end på købet. 

Man lejer sig ind på månedsbasis og får i tilgift et bord med støjafskærmning, en kontorstol, adgang til et velfungerende trådløst internet, kaffe og tee samt hyggeligt samvær. 

Pt. er alle kontorstole hos Spor 3 optaget.

Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig