I aktivitetsprogrammet kan man læse om aktiviteter i klubber, foreninger og aktivitetscentre.

Ældre Sagen tilbyder tryghed og fællesskab

Da Ældre Sagens Bramsnæs-afdeling manglede en sponsor, kiggede to bestyrelsesmedlemmer hen over hækken til naboen.

Tekst af Conny Probst.

KIRKE HYLLINGE: Aktivitetsprogrammet for efterlønsmodtagere og alle pensionister i Lejre Kommune bliver ikke længere husstandsomdelt.

Programmet, der er udarbejder af frivillige og viser ale de aktiviteter, som tilbydes i klubber, foreninger og aktivitetscentre i kommunen, skal man i stedet selv hente på borgerservice, bibliotekerne osv.

Og det gav lidt grå hår på hovedet af nogle af bestyrelsesmedlemmerne hos Ældre Sagen Bramsnæs. For man ville gerne være sikker på, at alle interesserede fik øje på de mange tilbud om aktiviteter, socialt samvær, underholdning mv., som afdelingen byder på.

– Der er rigtig mange, der ikke får hentet aktivitetsprogrammet, siger formand Lillian Demescko.

Heldigvis havde to af bestyrelsesmedlemmerne- Jytte Vestergaard Fritz og Svend Aage Jørgensen- lige været på kursus og fået nogle rigtig gode ideer med hjem.

– Da vi kom hjem fra kurset, røg Svend Aage straks ind til vores nabo, Henrik Kirkestrup, indehaver af Mejsegaarden, der indvilgede i at sponsere annoncer i blandt andet LejreMagasinet. Så alle kunne blive informeret om, hvad der rører sig i Ældre Sagens Bramsnæs-deling året ud, fortæller Jytte Vestergaard Fritz

– Det var en tanke, jeg fik. Jeg kan godt lide at hjælpe. Ikke kun de unge – jeg sponserer to fodboldhold i Kirke Hyllinge. Men også de ældre. 

– Derfor har jeg også tilbudt alle medlemmer af Ældre Sagen i Lejre Kommune, at de resten af året  får 20 procent på Mejsegaardens ydelser, fortæller Henrik Kirkestrup. 

– Der er rigtig mange ældre, der ikke kan overkomme deres have længere. Måske er de blevet alene og sidder og kigger ud på en have, der vokser vildt. 

– Den vil jeg gerne hjælpe dem med at få sat skik på, siger Henrik Kirkestrup.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig