Det er tredje år i træk, der er nytårsløb i Lejre.

Årets sidste byfest

Nytårsløbet i Lejre er lig med fællesskab og sundhed – for både store og små.

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst.

LEJRE: – For mig handlede det i første omgang om, at jeg selv kunne tænke mig at deltage i et nytårsløb, fortæller Therese Vilrik. 

– Da der ikke var noget i nærheden, besluttede jeg mig for at arrangere et selv og kontaktede Jacob Nørgaard, der også bor i byen og er afviklingsansvarlig for IRONMAN, fortæller Therese Vilrik.

Første år kom der 200 børn og voksne. Nu er det det  tredje gang, løbet afvikles. 

– Sidste år ved der udsolgt med 350 deltagere. I år håber vi på endnu flere. – Jeg er så glad for at kunne give det til andre og for, at folk har taget det til sig. At vi kan samles med hinanden i løbet af dagen, både børn og voksne. 

– Nytårsløbet er både fællesskab og sundhed og endnu et samlingspunkt i vores dejlige by. Det er årets sidste byfest, siger Therese Ulrik.

Opvarmning med hørebøffer 
Jeg har blandt andet en flok fantastiske seniorer fra mit træningshold til at hjælpe til på dagen. De bidrager til den gode stemning. 

Stævnepladsen er rykket fra Frugtlunden til området ved Domus Felix.

– Jeg er også glad for, at vi har nogle politikere, der har lyst til at bidrage med nogle ord, når de forskellige grupper sættes i gang, siger Therese Vilrik.

Der er forskellige ruter. Den korteste, for de 0 – 4-årige, er på 300 meter, og den længste er på 10 kilometer. 

Opvarmningen fungerer ved, at alle deltagere – en startgruppe ad gangen – får hørebøffer på og instrueres til at danse med til musikken.

Man kan læse mere om nytårsløbet på Facebook.


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig