Nyt stærkt lokalt samarbejde mellem Christian Jensen, indehaver af Idex Gruppen og Henrik Kirkestrup, Mejsegaarden, betyder nu, at Mejsegaarden også tilbyder kunderne bekæmpelse af skadedyr.
Henrik Kirkestrup udvider sin forretning
ANNONCE: Nu kan kunderne også ringe til Mejsegaarden, hvis der er behov for skadedyrsbekæmpelse.
Del denne artikel
Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen.
LEJRE: Mejsegaarden har netop fået autorisation til erhvervsmæssig forebyggelse og bekæmpelse af rotter og vil fremover kunne tilbyde sine kunder skadedyrsbekæmpelse.
Samtidig har Mejsegaarden indgået et samarbejde med virksomheden Idex Gruppen ApS og vil dermed kunne tilbyde blandt andet professionel totalservice; kloakservice, skadedyrsbekæmpelse, lækagesporing mm.
Idex Gruppen Aps drives af Christian Jensen, som også har sin virksomhed i Lejre Kommune.
– Det giver god mening at kunne hjælpe sine kunder med skadedyrsbekæmpelse samtidig med, at vi er ude og foretage eksempelvis havearbejde, ejendomsservice eller andre opgaver, siger Henrik Kirkestrup.
Varmepumpeafdeling
– I vores varmepumpeafdeling har vi siden starten af oktober. hvor temperaturen faldt i Danmark, haft utrolig travlt.
– Vi sælger, monterer og servicerer varmepumper hver eneste dag.
– Vi kan godt mærke på tilgangen af kunder, at vi vandt prisen som ”Årets varmepumpefirma med ansatte 2024”. Vores eksisterende kunder henviser nye kunder til os. Det er jeg ret stolt af, fortæller Henrik Kirkestrup.
– Hos Mejsegaarden kan alle medlemmer af Ældresagen resten af 2024 få 10 procent rabat på alle vores arbejdstimer, hvis man bor i Lejre Kommune.
– Tiltaget er min hjælp til de ældre borgere i kommunen, siger Henrik Kirkestrup.
Kontaktinfo: Mejsegaarden, Hornsherredvej 3, 4060 Kirke Såby. Tlf.: 47530500. www.mejsegaarden.dk og www.rotter.nu.
Muldvarpe og mosegrise
Selv den flotteste velplejede græsplæne kan blive ødelagt over natten, når der er mosegrise og muldvarpe på spil.
Man må som privatperson ikke bekæmpe mosegrise og muldvarpe med biocidmidler, men man kan bekæmpe dem med fælder. Alternativt kan man kontakte en professionel skadedyrsbekæmper.
Professionelle skadedyrsbekæmpere har udover fælder også mulighed for at benytte godkendte bekæmpelsesmidler til bekæmpelse af mosegrise og muldvarpe.
Muldvarpe og mosegrise lever begge under jorden, og hvis man har muldskud i haven, kan det være svært at vurdere, om der er tale om muldvarp eller mosegris. Muldvarpe æder regnorme og insekter, og de gnaver ikke i plantedele. Det gør derimod mosegrise – de lever af plantedele og gnaver både i grønne planter og i rødder.
Skægget sølvkræ
Skægget sølvkræ ses i flere og flere danske hjem og er som regel harmløse. Men de fleste finder det meget generende at have dem som ubudne gæster.
Skægget sølvkræ kan, i modsætning til sølvfisken, leve ved lavere fugtighed, hvilket betyder, at man i boliger vil se skægget sølvkræ flere steder end sølvfisken.
Skægget sølvkræ har også bedre muligheder for at kravle op af lodrette flader og kan derfor nemmere sprede sig i boligen.
Kilde: Miljøstyrelsen
FAKTA:
Hvepse (gedehamse)
Fjernelse af hvepsebo er den mest effektive bekæmpelse, hvis man bliver generet af hvepse (gedehamse).
Den nemmeste måde at finde et hvepsebo på er at lægge mærke til, hvor hvepsene flyver hen. Hvepse bygger ofte hvepsebo et beskyttet sted, som de samtidig nemt kan flyve ind i udefra – eksempelvis i ubeboede bygninger som skure, garager og legehuse, tagudhæng, fuglehuse og lofter.
Hvis hvepseboet hænger frit, kan man uskadeliggøre det ved at sprøjte insektgift direkte op i indgangshullet i bundet af boet. Det vil hurtigt slå hvepsene ihjel, og efter 10-15 minutter kan boet fjernes.
Man kan også bede et skadedyrsfirma om at fjerne hvepsebo eller prøve at kontakte en lokal biavler (evt. gennem Danmarks Biavlerforening).
Rotter
Rotteproblemet er voksende, og rotter udgør en meget reel sundhedsrisiko, både i byen og på landet.
Ud over smitterisikoen anretter rotter skader på bygninger og installationer med deres gnaven..
I de fleste tilfælde trænger rotterne direkte ind i huset via utætheder eller fejl i afløbene, brøndene og kloakken. De kan også komme ind gennem udluftningen af afløbet, via afløbene i køkken, bad, toilet, bryggers osv., typisk som følge af manglende eller defekte vandlåse.
Ser man rotter eller spor efter rotter, skal det straks indberettes til kommunen. Man kan fravælge kommunens bekæmpelse og i stedet ringe til en autoriseret privat rottebekæmper. Vælger man at tilkalde et privat firma, skal man selv betale.
Mus
Mus kan forårsage store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand.
Der er kun to arter, der trives indendørs og derfor kan give problemer; den lille husmus os halsbåndmusen.
Husmus lever typisk i haver og parker nær bebyggede områder. Men får de fodfæste inden døre, kan de leve og formere sig i boligen året rundt.
Husmår
Tidligere holdt husmåren mest til i små skove og i ældre, stråtækte huse på landet. l dag er det ikke usædvanligt at finde husmåren på lofter i parcelhuskvarterer og især i sommerhusområder og boliger på landet.
Husmåren kan forårsage en del larm på loftet, men kan nemt forveksles med fx rotter og mus, som også kan finde på at bosætte sig på lofter af huse og udhuse.
Har man husmår, kan det ofte lugtes. Husmåren slæber ådsler med ind, og dyrets egen urin og ekskrementer lugter en del.
Man kan se, om der er husmår eller har været husmår, ved at lave en termografering af taget. Dette skal forgå om vinteren, hvor der er størst forskel på temperaturerne inde og ude.
Nogle gange kan man skræmme den væk fra loftet med lys, støj eller lugt. Ellers skal man bruge professionel hjælp.
Kilde: Bolius