Man kan anmelde rotter på www.borger.dk eller via kommunens hjemmeside.
Det er et fælles ansvar at anmelde rotter
Alle har pligt til at anmelde rotter til kommunen.
Del denne artikel
Tekst af Conny Probst.
LEJRE: Man skal anmelde det til kommunen, når man ser en rotte eller bare tegn på en rotte – også selvom det ikke er hjemme hos en selv, understreger Lejre Kommune.
Som grundejer har man også pligt til at renholde og rottesikre sin ejendom. Til gengæld er det kommunens pligt at bekæmpe rotterne, og da det allerede er betalt over Bidragsbilletten, vil man ikke få en regning for bekæmpelsen.
Se efter disse tegn på rotter:
• Huller ved kloakdæksler – rotten er god til at komme ud af kloakken, og derfor ser man ofte huller ved kloakken, hvor rotten har gravet sig ud.
• Pludseligt sunkne fliser og chaussésten – det kan være tegn på underminering, som kan skyldes rottens gange under jorden.
• Huller i skråninger og græsplæner uden jordfane – rotten vedligeholder sine huller og fjerner nedfaldne blade og andet affald, der ligger i vejen.
• Gnavmærker i træværk – rotten gnaver hele tiden og forsøger gerne at komme ind i ensolig; derfor kan man opleve gnavmærker i for eksempel dørkarme.
• Fedtstriber – rotten udskiller et sekret, der afsættes, hvor den løber. Med tiden vil der komme en brun stribe, hvor rotten har været forbi mange gange.
• Ekskrementer – rottens ekskrementer er sorte, aflange og cirka 1,5 cm store.
• En ram, vammelsød lugt indendørs – hvor rotten bor, vil der begynde at lugte kraftigt.
Man kan anmelde rotter på www.borger.dk eller via kommunens hjemmeside.