Den 1. april har Charlotte Wiberg været apoteker – udnævnt af Lægemiddelstyrelsen - i Hvalsø i ni år.

Du kan gøre meget for at holde efterårets og vinterens forkølelser på afstand med simpel håndhygiejne og forbyggende tiltag, men det er alligevel ingen garanti for, at du undgår smitte – og er du først smittet, så findes der gode råd til, hvordan du kommer lettere gennem forkølelsen, fortæller Charlotte Wiberg, Hvalsø og Tølløse Apoteker.

God håndhygiejne og et stærkt immunforsvar

Annonce: Det kan lyde meget simpelt, men det er apoteker Charlotte Wibergs bedste råd, hvis man vil styre uden om forkølelse og snue.

Del denne artikel

Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen.

HVALSØ: Mange voksne har en til to forkølelser om året, især i efteråret og om vinteren. Hos børn og unge er hyppigheden væsentligt større. 

– Immunsystemet spiller en central rolle, når en forkølelse skal bekæmpes. På apoteket findes der en række midler, der på forskellig vis kan øge kroppens modstandskraft – og lindre symptomerne, hvis forkælelsen først har fået fat, fortæller apoteker Charlotte Wiberg.

– Det gælder om at afkorte antallet af dage, man er forkølet, hjælpe kroppen med at bekæmpe virus hurtigere  – og om at forhindre virus i at sprede sig.

– En af de klassiske behandlinger er at gå i seng og vente på, at det går over. Man kan dæmpe forkølelsen med te, halspastiller, næsedråber/-spray, der virker mod tilstoppet næse, sugetabletter, der virker let bedøvende, smertestillende lægemidler og hostesaft.

– Gamle husråd som kamillete, C-vitamin, Echinamin-dråber, hvidløg og zink lindrer hos nogle. 

– Vi har samlet et udsnit i butikken af, hvad folk efterspørger, siger hun. 

God håndhygiejne
Man kan reducere risikoen for at smitte andre ved at vaske hænderne hyppigt, forklarer Charlotte Wiberg. 

– Forkølelsesvira kan overleve på huden i flere timer. 

– Efterår og vinter er den tid på året, hvor vi alle skal sørge for at have en god håndhygiejne, holde afstand og undgår at give hånd, hvis man er forkølet, forklarer apotekeren. 

Der også råder til, at man bruger engangslommetørklæder og smider dem i en lukket spand efter brug.

Tarmfloraen
En god tarmflora er vigtig for immunforsvaret. Derfor giver det god mening at pleje og passe fordøjelsessystem hver eneste dag,

– En stor del af vores immunforsvar sidder i tarmene. Man kan styrke og genoprette tarmfloraen med probiotika. 

– Jeg vil anbefale den i kapselform. På apoteket står vores faguddannede medarbejdere klar til at give gode råd og vejledning i, hvilket kosttilskud, der passer bedst til den enkeltes behov, siger Charlotte Wiberg.

På den igen
Mange oplever, at hvis de har haft en forkølelse, så får de ofte en til. 

– Det gælder om at rense og berolige bihuler og luftveje, få probiotika med multivitaminer og drikke masser af vand; kroppen har brug for rigtig meget væske.

– Kom ned på apoteket og lad os få en snak om det. Vi har midler, som man kan tage forebyggende, hvis man eksempelvis begynder af få ondt i halsen.

Vaccination
Man kan ikke blive vaccineret gratis på apoteket i år; regionen har valgt, at apotekerne ikke en del af det offentlige vaccinationsprogram mod influenza og covid-19 i sæsonen 2024. 

– Vi vaccinerer gerne mod influenza. Men i år kan vi ikke vaccinere dem, der skal have det gratis. Er man under 65 år, og ikke er i risikogruppen, kan man betale for en influenzavaccination. Den koster 220 kroner.

– Vi er seks på apoteket, der kan vaccinere. Så man behøver ikke at bestille tid i forvejen.  

Apoteket vaccinerer også folk, der er ansat på en virksomhed, der har indgå en firmaaftale om vaccination af deres medarbejdere.

– Hvis man som virksomhed vil høre mere om det, er man velkommen til at komme ind til en snak, siger Charlotte Wiberg. 

Det lokale er afgørende
Det at der findes lokale butikker nu og i fremtiden er så vigtigt for vores lokalsamfund – derfor skal der fra mig lyde en stor tak til alle dem, der benytter os, de lokale handlende, slutter Charlotte Wiberg


Del denne artikel

Disse artikler kunne også være interessante for dig