Den nye mindesten.

Ny historisk sten i Osted

Osted Valgmenighed sprængte i 1924 nogle rammer for at skabe en mere tidssvarende fortolkning af kristendommen.

Tekst og foto af Erik Kildegaard Rasmussen

OSTED: Osted har fået en ny historisk sten. Stenen blev indviet søndag den 8. september 2024, fordi Osted Valgmenighed har eksisteret i 100 år. 

Valgmenighedspræst, Laura Lundager Jensen, og et udvalg havde i den anledning arrangeret en lang række flotte arrangementer i den weekend med blandt andet optræden af Sigurd Barrett, Thure Lindhardt og mange andre.

Til daglig er den vigtigste aktivitet gudstjenesten i Osted og Allerslev kirke hver anden søndag. 

Der bliver fejret jul, påske, pinse, dåb og konfirmation, og ud over de kirkelige handlinger arrangeres der også bogsalon, filmaftener, udflugter og foredrag. Grundlovsdag fejres i præsteboligens have. 

Valgmenigheden har ingen mødesal, men bruger kirken, Osted Fri-og Efterskole og præsteboligen på Langetoften. 

1924
Fortolkningen af kristendommen må tage udgangspunkt i den tid, vi lever i, for at vi kan forstå budskabet. Osted Valgmenighed sprængte i 1924 nogle rammer for at skabe en mere tidssvarende fortolkning af kristendommen. Præsterne bliver valgt direkte af medlemmerne. Det er en af årsagerne til, at valgmenigheden blev oprettet. 

Det er alene menighedens ansvar at bestemme, hvordan kristendommen skal forvaltes og fortolkes.  Og selvom valgmenigheden er en del af folkekirken og under biskoppens tilsyn, er menigheden bevidst om netop at fastholde menighedens ansvar. 

Osted Valgmenighed har som et fællesskab ingen holdning til det politiske, men samarbejder med den grundtvigske Osted Fri- og Efterskole. 

10 præster
I de 100 år, valgmenigheden har eksisteret, har der været ansat 10 præster. 

Bodil Due, der var præst 1979-1992, skrev: ”Det er i kirken, man må finde styrke til at tro – ikke i lønkammeret, ikke i os selv, men i fællesskab”. 

Erik Aalbæk Jensen var ansat fra 1953-59, og da han senere kom til 50 års jubilæet, spåede han, at foreningen ikke ville eksistere et kvart århundrede. Han fik ikke ret, for selv 50 år senere er der liv i Valgmenigheden. I dag er der cirka 400 medlemmer med i fællesskabet.

Ikke de store forskelle
Mange vil nok spørge, hvad er så forskellen på valgmenigheden og sognemenigheden i dag?  Der er da heller ikke den store forskel på de traditioner og den måde, kristendommen bliver udlagt på i de to menigheder. 

I perioder har der været et stort samarbejde mellem sognemenigheden og valgmenigheden. Der er stadig mange frivillige, der gør en stor indsats for at holde sammen på valgmenigheden. Mange føler den store frihed er befriende, men den er ikke uden ansvar.

Den første i Roskilde Amt
Da valgmenigheden blev dannet i 1924, var det en anden tid. 

Sognepræsterne havde stor indflydelse. Præsten kunne for eksempel bestemme, hvem der måtte bruge skolen til møder. 

Var der ikke et kristen budskab i foredraget, kunne en forening ikke låne skolens lokaler. 

Det var en af årsagerne til, at det gamle forsamlingshus, Hejmdal, blev bygget af nogle aktive grundtvigianere. 

Det var også dem, der allerede i 1898 dannede et kirkeligt samfund, som modvægt til den meget konservative præst Redøhl. 

Da Redøhl gik af i 1918 fik det kirkelige samfund valgt sognepræsten Halvdan Helweg fra Vallekilde. Han virkede i sognemenigheden i 1918-1924, så foreslog han, at man dannede en valgmenighed i Osted. 

Det blev den første valgmenighed i Roskilde Amt. 

Osted Valgmenighed er en af de yngste i Danmark. I dag er der 28 valgmenigheder landet over. 

Osted har fået en ny sten – en sten der markerer, at Osted Valgmenighed stadig lever  som et åbent fællesskab, der samles i tro og salmesang. Men dernæst i frihed til at mødes om alt det, der hører menneskelivet til.