Det er afgørende for os begge, at vores gæster føler sig velkomne. De skal kunne fornemme varmen, sammenholdet og den glade humoristiske tone, der er her på Fasaneriet, siger Gitte Nordstrand, der er restauratør og restaurantchef på Restaurant Fasaneriet.
Vi er så glade og stolte – det er jo gået over al forventning
Annonce: Restauratør og restaurantchef Gitte Nordstrand og restauratør og køkkenchef Johnnie Andreasen fra Restaurant Fasaneriet kan se tilbage på et rigtig godt 2023 – og de to restauratører har masser af nye ideer til den kommende sæson.
Tekst af Conny Probst. Foto Klaus W. Rasmussen.
LEJRE: Jeg er så glad og tilfreds med alt det, vi har opnået i 2023. Og jeg er stolt over vores team; de gør det virkelig godt og vokser hele tiden med opgaverne og glæder sig over, at teamet altid tager positivt imod ny og spændende udfordringer, siger Gitte Nordstrand.
Selskabssæsonen og a la carte-sæsonen er vokset. Vi har haft mange store fester, både her på Fasaneriet men i høj grad også ud af huset. Vi har bl.a. leveret mad til oktoberfester og til backstage, da der var Mamma Mia-koncert her på Ledreborg. I sidste uge var vi helt nede i Nakskov og servere mad for 80 mennesker – alle gik fra arrangementet mætte og vel tilfredse.
Vores ”butik” kan en masse, og vores personale nyder rigtig meget at komme ud og møde de mange spændende udfordringer. Vi agerer som et team med et stort drive, og det er en forudsætning for at kunne drive sådan en forretning og hele tiden levere det bedste til vores kunder. Både telt-, konfirmations- og bryllupsarrangementerne er vokset, og vi har naturligvis hele tiden måtte vokse med. Det er rigtig vigtigt.
Johnnie og jeg giver hinanden energi. Vi arbejder effektivt og målrettet for hele tiden at holde vores standard og kvalitet, servere god og veltilberedt mad og samtidig sikre, at vi hele tiden også udvikler os, siger Gitte Nordstrand.
Jul og nytår
Mortensaften var helt fantastisk. Det kom som et ”chok” for os, at vi allerede den 10. oktober – en måned før Mortens Aften – kunne melde restaurantens 156 pladser udsolgt. To dage tidligere havde vi udsolgt på Mortens-and ud af huset, fortæller Gitte Nordstrand.
VI havde en fantastisk aften. Flere af gæsterne ringede og roste os bagefter. De gode, gamle traditioner omkring f.eks. Mortens Aften vil vi gerne holde fast i.
Nu glæder vi os til at skulle i gang med juleanretninger og juleborde. De sidste par år har vi også lavet julemad klar til afhentning den 23. december – helt ned til en portion. Vi vil gerne gøre det nemt, for dem der ikke selv ønsker at tilberede julemaden – det er jo meget individuelt, hvad den enkelte prioriterer. Nogle elsker at være i køkkenet hele dagen – mens andre hellere vil have mere tid sammen med julegæsterne og derfor fravælger indkøb og tilberedning.
Både Johnnie og jeg har været enige om, at omdrejningspunktet for nytårsmenuen skal være hjemmelavet mad. Alt er lavet fra bunden. Kødet er nøje udvalgt hos slagteren, der har forsynet os med flere forskellige prøver og desserten har vi prøvesmagt ad flere omgange. Vores ”signatur-suppe” er der kælet ekstra meget for. Vi lytter meget til vores gæsters ønsker og værdsætter altid deres konstruktive feedback og en ting, der er bred enighed om blandt vores gæster er, at vores skaldyrssuppe skal blive på nytårsmenuen, siger Gitte Nordstrand. I år har Fasaneriet tillige udvalgt en række retter, som man kan tilkøbe.
2024
Johnnie og jeg glæder os til 2024-sæsonen. Til selskabssæsonen og a la carte-sæsonen.
Vi fylder hele tiden på vores ”idekatalog” og arbejder bl.a. på foredrag, events og konferencer. Flere skal have mulighed for at opleve de fantastiske rammer vi har her på Fasaneriet – nyde den smukke natur, golfbanen, slottet og selvfølgelig den gode mad.
Det er alfa og omega for os, at vores gæster føler sig velkomne. De skal kunne fornemme den varme, sammenholdet og den glade humoristiske tone, der er her på Fasaneriet, slutter Gitte Nordstrand.