Gottlieb har i samarbejde med Lejre Kommunes egen træekspert udpeget i alt 18 træer på Ledreborg Allé. Ikke alle skal fældes, nogle kan nøjes med beskæring. Foto: Lejre Kommune.
Fem træer på Ledreborg Allé skal fældes
Flere af de gamle træer på Ledreborg Allé er i en så dårlig forfatning, at de må fældes. Det vil ske allerede i næste uge.
LEJRE: Alder, trafik og beskæring har sat sine spor: Nogle af de gamle lindetræer på strækningen mellem Lejrevej og Blæsenborgvej udgør en risiko og kalder på en hurtig indsats. Fem af dem må fældes, mens 13 andre skal beskæres, så ikke
de udgør en fare for trafikken og de omkringliggende huse.
Det er konklusionen, efter at Lejre Kommune har fået udarbejdet en rapport af landskabs-entreprenøren Gottlieb A/S.
Lejre Kommunes chef for Teknik og Miljø, Lis Vedel, forklarer:
“Nogle af træerne udgør en risiko, og derfor er vi nødt til at beskære og fælde. Vi følger træerne nøje og har gennem et stykke tid kunnet se, at det var tid at gøre noget. Flere trækroner er døde, og der er træer, som har sår og råd. Derfor har vi fået Gottlieb til at vurdere de træer, som udviser tydelige tegn på sygdom. Det gør altid ondt at fælde store, gamle træer – og det gælder særligt, når det er træer på den ikoniske allé. Men der er desværre ingen vej udenom”.
Gottlieb har i samarbejde med Lejre Kommunes egen træekspert udpeget i alt 18 træer: Nogle af dem kan nøjes med en kraftig beskæring, mens andre altså bør fældes helt.
Træerne fældes eller beskæres i næste uge – dele af alléen spærres.
Mandag, tirsdag og onsdag i næste uge rykker Vej & Park ud sammen med entreprenøren, som er specialiseret i at fælde og beskære store træer. Derfor spærres Ledreborg Allé på strækningen mellem Lejrevej og Blæsenborgvej alle tre dage
kl. 9-14:30.
Omkørsel
Der vil være omkørsel ad Blæsenborgvej / Stationsvej / Lejrevej. De nærmeste naboer er informeret, og der bliver sat skilte op med omkørselsruten.
Lis Vedel understreger, at Lejre Kommune vil tage det størst mulige hensyn til de gamle træer, som er omkring 17 meter høje.
“Vi fælder naturligvis kun de træer, som udgør en risiko. De øvrige beskærer vi så nænsomt som muligt. For nogle af dem betyder det, at vi må fjerne de øverste cirka fire meter, og enkelte må beskæres endnu hårdere. I hver enkelt tilfælde må vi vurdere, hvor meget vi kan bevare, uden at træerne udgør en fare for forbipasserende og boligejerne”.
Levested for flagermus
Lejre Kommune har fået tilladelse fra fredningsnævnet til at fælde og beskære træerne i det nødvendige omfang. Miljøstyrelsen har også været inde over, fordi træerne kan være levested for flagermus. Miljøstyrelsen ønsker, at fældningen
finder sted senest medio oktober, inden flertallet af flagermus går i dvale.
Miljøstyrelsen og Lejre Kommune vurderer, at der fortsat vil være gode levemuligheder for flagermus både i de træer, der beskæres, og i alle de øvrige gamle lindetræer på Ledreborg Allé.
Nye træer afventer en helhedsplan
Hvis nogle af lindetræerne skæres helt ned til roden, vil det efterlade et midlertidigt hul i trærækken. Det er ikke planen at plante nye træer nu; i stedet vil Lejre Kommune vente, til der skal ske en mere sammenhængende udskiftning
af de gamle allé-træer, sådan som det allerede er sket på den anden side af Lejrevej og på den lange strækning op imod