Friends får sin helt egen afdeling i SuperBrugsen Hvalsø.
Langt størstedelen af Friends-tøjet rykker ind i SuperBrugsen
ANNONCE
Samtidig benytter man lejligheden til at forbedre sammenhængskraften mellem butikkens store varesortiment.
Tekst af Conny Probst
HVALSØ: Det kan vel nærmest betegnes som en win-win rokering, der er i gang i det 2.000 kvadratmeter store butiksareal hos SuperBrugsen.
80 procent af Friends børnetøjssortiment får sin egen afdeling. Samtidig har man lyttet til kundernes ønsker og rykket nogle varer mere ”frem i lyset”, fortæller butikschef Claus Brammer.
– Det startede med, at vi gerne ville se, hvor meget af Friends børneunivers, vi kunne skabe plads til. Og det er lykkedes at give plads til 80 procent af børne-og babysortimentet.
– I forlængelse af det, bliver 25 procent af butikken optimeret i løbet af et par uger.
– Friends får sin helt egen afdeling, og vi rokerer en smule rundt, så der bliver en bedre sammenhængskraft mellem varerne i butikken.
Ikke alle afdelinger
De fleste varer dog bliver stående, hvor de står i dag, understreger direktør i Hvalsø Brugsforening, Kim Kanstrup.
– Det er kun varerne i non-food afdelingen og rengøringsafdelingen, vi rokerer rundt med. Vin, køle-frys, frugt og grønt, madvarer osv. bliver stående.
– Det er for at imødekomme vores kunders behov, at vi optimerer, så varernes placering matcher efterspørgslen. Så folk kan handle ”færdigt”.
– Vi gør nogle af de varer, som folk bruger mest af, mere synlige, siger Kim Kanstrup.
Et stort arbejde
Der ligger mange timers planlægning forud for omrokeringerne, fortæller Claus Brammer.
– Vi skal have fat i samtlige varer i de berørte afdelinger. Det skal der findes tid og plads til – og det kræver en god planlægning og et kæmpe stykke arbejde, inden man kan gå i gang.
– Heldigvis har vi prøvet det så mange gange før.
– Til trods for det, kommer der som regel en ”lille overraskelse” undervejs. Som vi må løse i nuet, siger han.
Også krea
Det bedste ved det hele er, at man har været i stand til at inkludere så meget fra Friends-sortimentet i SuperBrugsen, fortæller Claus Brammer.
– Vi kommer til at sælge meget af det tøj, man før har kunnet købe i Friends-butikken.
– Primært tøj til babyer og børn fra 0 til 6 år.
– Og så får vi også en hel væg fyldt med legetøj bygget op i forskellige: Babyer, drenge, piger og krea, siger butikschefen.