Den ene børnesang afløser den anden. Der bliver blandt andet sunget Mester Jakob, Jeg ved en lærkerede og Mine hænder, hvor er de?
Nu skal vi synge
I forårs- og efterårsmånederne kommer dagplejerne fast til ”Sutter og salmer”. i Sæby Kirke. Forældre og bedsteforældre er også velkomne.
Tekst og foto af Conny Probst
SÆBY: – Kom nu skal vi synge, og vi skal i kirke. Vi skal holde i hånden, synger kirkesanger Maria Høyer og åbner – sammen med sognepræst Helene Wonsbek Rasmussen – døren ind til Sæby Kirke for en masse meget små kirkegængere.
Alle er de iført hjemmestrikkede sokker i glade farver.
Sokkerne har kvinderne fra kirkens strikcafé strikket til deltagerne i ”Sutter og salmer”.
Og torsdagens kirkegængere er dagplejere med børn.
Forløbet er begyndt i våbenhuset, hvor børnene hver især har valgt sig et par af de varme sokker.
Så tænder Maria Høyer for en lille spilledåse, og i samlet trop begiver deltagerne sig ind i kirken og sætter sig på den regnbuefarvede faldskærm.
Børnesange
Maria Høyer slår på en zylofon, og børnene bliver helt stille.
Så starter Maria Høyer og Helene Wonsbek Rasmussen med at synge. Maria Høyer kravler hen foran hvert enkelt barn og fletter vedkommendes navn ind i sangen.
Den ene børnesang afløser den anden. Der bliver blandt andet sunget Mester Jakob, Jeg ved en lærkerede og Mine hænder, hvor er de?
Ved hjælp af sange og fagter får de to kvinder fanget børnenes opmærksomhed mere og mere, og til sidst deltager stort set alle i sanglegene.
En lille fortælling
Så får børnene udleveret et lille rasleæg, som de skal bruge i den næste sang.
Og de følger andægtigt med, da Maria Høyer senere tryller en lille due frem fra sin kurv.
Helene Wonsbek Rasmussen tager duen i hånden og fortæller – på børnesprog – ganske kort om Johannes Døberen og Jesus.
Så tænder Maria Høyer for Edvard Griegs ”Peer Gynt – Morgenstemning”, og til stor fornøjelse for børnene begynder Helene Wonsbek Rasmussen at blæse sæbebobler ud foran hvert enkelt barn. Derefter bliver der bedt Fadervor og efterfølgende uddelt krammere.
Æble-Charlotte
Under næste sang lægger alle sig ned, og Helene Wonsbek Rasmussen går rundt med en stor vifte, inden Maria Høyer synger en farvelsang, og alle holder hinanden i hænderne.
– Pas godt på jer selv til næste gang, synger hun.
– Du har da glemt æblerne, bryder en lille lyshåret dreng ind.
Og nogle af børnene løber ud for at lede efter ”Æble-Charlotte”.
For Sutter og salmer slutter altid med en kop kaffe til de voksne og æblebåde til børnene.
