Skomagerkroen i Kirke Såby modtager en flot hæder fra de lokalhistoriske foreninger i Lejre.
Skomagerkroen modtager årets bygningspræmie
Det er de historiske foreninger i Lejre, der står bag præmieringen af Skomagerkroen.
Tekst af Olav Sejerøe. Foto Klaus W. Rasmussen
KIRKE SÅBY: De historiske foreninger I Lejre giver hvert år en præmie – en platte til at sætte op på bygningen – til et særlig flot restaureret gammelt hus.
Tidligere præmierede bygninger har blandt andet været Hallisgård i Kornerup og Holtens Gamle Skole i Kirke Hyllinge.
I år har foreningerne valgt den nyrestaurerede landevejskro Skomagerkroen til at modtage årets bygningspræmie, fortæller Olav Sejerøe, næstformand i Lejre Historiske Forening.
– Skomagerkroen ligger midt på Sjælland mellem Holbæk og Roskilde. Kong Christian II vedtog ved lov, at der for hver anden mil (cirka hver 15. kilometer) på alfarveje skulle opføres kroer til hesteskift og bespisning af de rejsende.
– Det var begyndelsen for Skomagerkroen, der i dag er Danmarks ældste kgl. privilegerede post- og diligencekro.
Her kunne de rejsende skifte heste og få et måltid, hvis rejsen skulle gå hurtigt videre.
– De kunne også opstalde deres heste, mens både heste og deres ejermænd kunne få både vådt og tørt samt en god nats søvn, inden rejsen næste dag kunne fortsætte, beretter Olav Sejerøe.
I 1521 blev de første sten til Skomagerkroen lagt.
– Kroen er rig på historie og traditioner. Blandt de mange rejsende kan nævnes historiske navne som Ludvig Holberg, der i 1722 skrev “Jeppe på Bjerget” under sine besøg på kroen og i 1845 holdt Danmarks første krigsminister, Anton Frederik Tscherning, sit bryllup på Skomagerkroen.
Ludvig Holberg
Da Holberg i 1722 skrev Jeppe på Bjerget, havde han for år forinden fået overdraget Kornerup Tiende omkring 10 km øst for Skomagerkroen. – Det var hans professorløn fra Københavns universitet. Han ejede også en gård syd for Skibby, 10 km nord for kroen.
– Han kom på Skomagerkroen og snakkede med værten og kroens gæster.
– Han har siddet på kroen, drukket et glas øl, mens han har hørt den lokale snak om fordrukne fæstebønner og lunefulde herremænd. Det var sådan Holberg arbejdede med sine skuespil.
– Han baserede i høj grad sine karakterer på levende figurer og placerede handlingen i virkelige miljøer. Dog oftest med små justeringer, så ingen følte sig hængt ud. Så ophold på skomagerkroen har givet ham inspiration til at skrive Jeppe på Bjerget,
I 1963 købter antikvitetshandler Wange gården, som dengang hed Damsholt, for at bruge den som magasin for sine antikviteter.
– Wange var historisk interesseret og han så stedets muligheder og åbnede igen kroen i de historiske bygninger.
– Wange blev også fascineret af Holberg og Jeppe på Bjerget. Han prøvede at opspore de historiske personer, som kunne have været inspirationen for Holberg til personerne i Jeppe på bjerget.
– Da Holberg kom på kroen, hed værten Erich Skomager, og han kunne være forlægget til Jakob Skomager.
– I kroen kunne han også have mødt eller hørt om en fordrukken fæstebonde Jep Jepsen, som boede i Hellehuus på Langfredagshøj lidt nord for kroen og som levede et sølle liv.
– Baronen kunne have været herremanden fra Trudsholm eller Åstrup.
Det lykkedes Wange at få det Kongelige Teater til at opføre Jeppe på Bjerget på Skomagerkroen med Buster Larsen som Jeppe i starten af 1970’erne.
Tscherning
Den kommende krigsminister Tscherning havde en køn og intelligent kusine Eleonore Lützow, fortæller Olav Sejerøe. – De to var interesserede i hinanden. Hun var forelsket i ham. Han var mere tilbageholdende på grund af den store aldersforskel. I løbet af syv år med blandt andet skovture omkring Skomagerkroen og Åstrup lykkedes det dog hende at overbevise ham om, at de to var skabt for hinanden.
De blev gift i Såby Kirke i 1845.
– Brylluppet blev holdt på Skomagerkroen i det, der nu hedder Tscherningstuen. Tscherning indridsede med en diamant sit og brudens navne i vinduet bagved, hvor de sad.
– Vinduet er bevaret og sidder stadig i Tscherningstuen.
Frimærket
I 1852 fik Skomagerkroen status som postindsamlingssted. – Kroen var holdeplads for postdiligencerne. I 1870 fik postindsamlingsstedet på Skomagerkroen sit eget poststempel, så man kunne stemple brevene med Skomagerkroen. Frimærker stemplet Skomagerkroen er i dag yderst sjældne og der kendes kun ganske få. To af dem blev i 1960’erne erhvervet af den daværende ejer af kroen, Rudolf Wange.
Da jernbanen mellem København og Kalundborg blev åbnet i 1874, overtog den posttrafikken.
– Kroen ophørte med at være postindsamlingssted, og der blev ikke stemplet flere breve der.
Den seneste historie
Kroen hørte i mange år til Åstrup. – Kromanden, som i 1791 – 1827 hed Andreas Schanders, var fæster til Åstrup, ligesom en fæstebonde. I 1861 var kromanden Christian Halvorsen. Han var nu forpagter af kroen og ikke fæster. Kroen var stadig ejet af Åstrup, fortæller Olav Sejerøe.
Åbning af jernbanen i 1874 betød, at persontrafikken nu foregik med jernbanen, og antallet af krogæster faldt.
– Kroholdet stoppede, og kroen var lukket i 100 år. Den sidste kromand, Christian Halvorsen, forpagtede bygninger og jord som et landbrug. Damshøjgård med de gamle krobygninger havde forskellige forpagtere og ejere, og de gamle bygninger forfaldt.
I 1963 købte Rudolf Wange Damsgård. Han restaurerede og genåbnede kroen.
Nielsen og Jordan
I 2017 købte Poul Bøje Nielsen kroens bygninger sammen med Birgit og Michael Jordan.
– Åstrup havde stadig forkøbsret til kroen. Først da Åstrup afstod fra at bruge sin forkøbsret, kunne Poul Bøje Nielsen købe kroen.
– Da Poul Bøje Nielsen i 2017 kom til som kromand, begyndte nogle meget omfattende ombygninger og restaureringer. Kroen blev købt for seks millioner kroner. Restaureringen har kostet otte millioner kroner.
Krostuerne er blevet genskabt i den ældste bemaling, man kunne finde frem til.
Under restauranten fandt man en gammel kampestenskælder. Sten og mørtel viser, at den er fra omkring 1500-tallet.
– Det er den ældste del af kroen, og den stammer fra kroens opførelse. Kælderen er blevet uddybet og restaureret og lavet til en flot vinkælder. Der er lavet glasgulv i krostuen over kælderen, så gæsterne kan se ned til vinen i vinkælderen.
Ombygningen gav også mulighed for værelser til overnatning.
– Kroens førstesal er gennemrestaureret, og der er indrettet en brudesuite og niværelser. Værelserne er indrettet individuellt. Der skulle tages hensyn til de begrænsninger, som den gamle bygning gav.
– Et værelse er indrettet, hvor der tidligere har været en kvist med lemme, hvorigennem man fik halm på loftet. Kvistens lemme er erstattet med store vinduer med en flot udsigt til markerne.
Der er lavet en spa-afdeling med sauna og vildmarksbad. Ud mod markerne er der opført otte hytter til overnatning.
Præmieoverrækkelse
I dag er Skomagerkroen en smukt restaureret og udvidet kro.
Det er den kro, som de tre historiske foreningers bygningspræmieringsudvalg har valgt til modtager af bygningspræmien for 2023. I forbindelse med præmieoverrækkelsen onsdag den 25. august klokken 15 til 17 bliver der en lille ceremoni, hvor bygnings præmieplatten overrækkes og sættes op.
– Alle er velkomne, siger Olav Sejerøe.
